Alsingergården

Fakta
Alsingergården
Sandvej 21
6430 Nordborg


Kulturmiljøer  Landbrugsbygninger  

Alsingergården

Indtil Jollmandsgård i Holm bliver færdigrestaureret i sommeren 2010 er Alsingergården den bedste ”kroggård”. I midten af 1970’erne blev den gennemrestaureret af den daværende Nordborg Kommune og har siden været en slags medborgerhus. Gården har alle ”kroggårdens” kendetegn med et stuehus i gule flensborgsten (fra 1863) og ”krogen” i rødmalet bindingsværk som ”tretavlslade” med trempel øverst (fra 1770’erne). Stuehusets vinduer har gamle, svagt buede vinduesglas, noget som man førhen kunne se mange steder på Als og i Sønderjylland. Også farvekombinationen med grøn karm og lodpost, samt flødefarvede rammer og sprosser er typisk for egnen. Typisk er også bindingsværket med de lange naturgroede ranker. Gården blev fredet i 1979.