Fakta
Østergård
Lygtevej 1
4640 Faxe
Årstal: 1890
Kulturmiljøer Landbrugsbygninger
Et usædvanligt velbevaret gårdanlæg, hvor alle bygninger er fra 1890. Stuehuset er opført i blank gulstensmur med rig brug af ornamentik og formsten og trempel over vinduerne. Der er gesimser, nicher, stjerner, ”øjenbryn” m.v., og der er trukne, røde fuger imellem murstenene. Døre og vinduer er de originale, og de er malede i gule og grønne farver. Pånær tabet af en skorsten står stuehuset uforandret. De tre sammenbyggede udlænger et opmuret i røde sten og med kridtstensbånd og har skifertag som stuehuset. Alle døre, porte og vinduer er oprindelige. Et enestående autentisk gårdanlæg i flot historicisme. Gården er desværre ikke bygningsfredet.



