Fint landhus i traditionel byggeskik! Det fortjener en korrekt og kærlig pleje med klassiske og velkendte overfladebehandlinger – ingen eksperiementeren med nye produkter hér! Dvs. at facaderne bør fremstå med trætjæret eller linoliemalet bindingsværk, kalkede tavl samt linoliemalede vinduer og døre.

Som udgangspunkt bør I få en rådgiver til at udarbejde en oversigt over bygningens behov og en helhedsplan for vedligeholdelsen. Det vil gøre det nemmere at prioritere delopgaverne. I kan til det fx finde en restaureringsfaglig arkitekt under ’Find Professionel’ på dette site.

Alle diffusionstætte overflader (fx eventuel tæt, plastholdig maling) bør afrenses, så fugt kan passere uhindret gennem bygningsdele og overflader uden at ophobe sig. Derefter skal eventuelle skader på bindingsværk, tavl og puds konstateres og udbedres.

Det ser ud til, at der også ligger en opgave i at borthugge støbte partier foran fodremmen – det nederste vandrette bindingsværk over soklen -, såfremt der stadig findes en fodrem bag støbningen. Det er fatalt for tømmer at være pakket ind i beton, da fugt kan ophobe sig og medføre råd- og svampeskader.

Stråtækningen ser noget tynd ud sine steder, men det er vanskeligt at vurdere ud fra billederne, hvornår det er tid til at tække på ny. De gamle vinduer skal afrenses for alt løstsiddende materiale, kitten skal eftergås, træskader skal udbedres og vinduesrammerne skal rettes til, så de kan bevæge sig uhindret i karmene, inden de malerbehandles.

De nyere vinduer kan malerbehandles som de gamle, men det er inden da - af æstetiske og historiske årsager - værd at overveje, om ikke de buede vinduesglas skal udskiftes med plane glas. Med mindre det altså kan dokumenteres, at huset oprindeligt har fremstået med buede vinduesglas. På sigt kan det måske være en idé at udskifte de nyere vinduer med koblede, kitfasede kopier af de gamle.

Kort sagt: Tilbage til traditionelle bygningsdele og vedligeholdelsesmetoder.

Maja Svane, Projektleder, arkitekt maa.