Fakta
"Rytterskolen i Snesere"
Baarsevej 4
4733 Tappernøje
Arkitekt / bygherre: Bygmester Laurits Eriksen
Årstal: 1722
Kulturmiljøer  

Efter krigsårene 1709-20 gjorde Kong Frederik den IV en stor indsats, da han, i anledning af sin 50 års fødselsdag, for egen regning 1722-27 byggede 240 (241) af de såkaldte "Rytterskoler". Rytterskolerne blev efter kongens bestemmelse mere anseelige end almindelige huse i landsbyen, og de blev anbragt nær kirkerne. Bygningerne blev grundmurede med murede gesimser, fik tegltag (oprindeligt), og vinduer og døre af egetræ etc. De var således ofte af bedre standard end præstegårdene. Over hoveddøren anbragtes en sandstenstavle, hugget af Jacob Fortling. En art gavebrev fra kongen. Rytterskolerne har intet med rytteri at gøre, men disse skoler var det første store skridt frem mod en folkelig undervisning. Der er tale om starten på det første organiserede folkelige skolevæsen, i modsætning til de eksisterende latinskoler. Skolerne var 12x21 alen, og der var højt til loftet (2,8 m.). De indeholdt en stor skolestue med faste bænke og borde (et sæt til pigerne og et sæt til drengene), en lille bolig til læreren, og en stald til de husdyr der hørte til lønnen. Alt blev opvarmet med en stor ovn mellem bolig og skolestue. Rytterskolen i Snesere var i funktion som skole til 1857, hvorefter der indrettedes små 2 fattigboliger. Hoveddøren tilmures, teglgulvet optages og der lægges bræddegulv. Nordfacaden omarrangeres fuldstændig, og i 1970'erne indsættes der finérklædte yderdøre og vinduerne skiftes. Over tid er interiøret ødelagt og der er vist aldrig foretaget vedligehold (eller rengøring). I 2004 sælger kommunen til 2 arkitekter, der nu søger at restaurere bygværket. Rytterskolen i Snesere er den bedst bevarede, og den er fredet.