Realdania Byg har netop afsluttet en omfattende restaurering af det fredede rådhus i Sorø. Inden huset tages i brug af den kommende lejer, Sorø Kommune, inviteres hermed til indvielse.
Huset er tegnet af Vilhelm Tvede i den historicistiske stil og opført i 1880. Gennem længere tid har håndværkere og arkitekter arbejdet på at bringe nyt liv i det fredede hus, og nu får offentligheden for første gang lov til at kigge indenfor.
Fra kl. 13 til 17 vil der være almindeligt åbent for offentligheden.
