Foredrag om senbarok- og rokokoarkitektur i Danmark (i Fæstningens Materialgaard) og film om Det Harboeske Enkefrukloster. Lektor, ph.d., arkitekt maa Peter Thule Kristensen introducerer deltagerne til stilretningerne senbarok og rokoko i Danmark. Efter foredrag og film vil arkitekt og projektleder i Realea Per Troelsen lede en rundvisning på enkefrueklostret, hvor han fortælller om den nyligt restaurerede senbarok bygning. Deltagerne modtager et eksemplar af Realeas bog om huset

Program
15.30    Foredrag om dansk senbarok og rokokoarkitektur ved arkitekt maa Peter Thule Kristensen
16.30    Filmen "Det harboeske Enkefruklosters historie"
17.00    Rundvisning i Det Harboeske Enkefruekloster ved arkitekt og projektleder i Relaea
            Per Troelsen
18.00    Arrangementet slutter

Realea byder på en forfriskning undervejs.

Det Harboeske Enkefruekloster
Opført i 1663 - 69 af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, generalbygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog Baronesse og Gehejmerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fribolig for "13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning".

Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter som f.eks. G.D. Häusser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn, der alle har sat deres personlige præg på det Det Harboeske Enkefruekloster.

Senbarok og rokoko i Danmark
Indførslen af enevælden i 1660 spillede en central rolle for stilarterne barok og rokoko, som var dominerende arkitekturstrømninger i Danmark indtil midten af 1700-tallet. Stilretningernes ”oversættelse” til dansk udmønter sig stort set gennem hele perioden i en vis underspillet nøgternhed i forhold til de udenlandske inspirationskilder. Barokkens store søjleordner bliver til pilastre med det mindst mulige, elegante relief, og rokokoens kurvede facader, hvor arkitektoniske og dekorative elementer smelter sammen til et næsten organisk hele, indskrænkes til enkelte rocailler, der tjener til at fremhæve få, centrale elementer. Pudsede facader begynder at vinde indpas, såvel på grundmuret byggeri som på det billigere bindingsværksbyggeri.

 Pris: 100 kr. for medlemmer af Realea - ellers 200 kr.