Kommende arrangementer
Rundvisning: Odense Adelige Jomfrukloster
9. maj 2012
Sted: Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Realdania Byg
 

Medlemspris 50 kr. / Normalpris 125 kr.

Den lange og omfattende forvandling af Odense Adelige Jomfrukloster, der skal transformere det historiske anlæg til en moderne arbejdsplads, tager i foråret 2012 hul på en ny fase - restaureringen af det unikke interiør

Konservatorer har taget de mange lag af tapeter ned for at restaurere dem og sikre deres fortsatte eksistens. Tilbage i klostret går håndværkere igang med det delikate arbejde med at gennemgå de nøgne vægge. Udover de mange lag tapet er klostret en verden rig på interessante og udtryksfulde bemalinger, der igen skal være med til at sætte præg på huset, når bræddevægge, dørpartier og træpaneler er restaureret.

Tag med Realdania Byg Klubben på besøg i klostret og hør om, hvordan bl.a. malerne kommer på opgave, når historiske maleteknikker som ådring skal tages i brug.

Program
16.00    Arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Frants Frandsen, viser rundt og fortæller
            om processen og arbejdet med restaureringen.
17.30    Arrangementet slutter.
 

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser og tilmelding er nødvendig. Max 2 pladser pr arrangement pr medlem. Realdania Byg Klub Erhverv max 10 pladser pr arrangement. Bestilling af mere end èn plads opnås ved at klikke på det grønne + i tilmeldingsproceduren.