Tid: Kl. 09.00 - 16.30
Spændende kursus med en praktisk indgangsvinkel til efterisolering og istandsættelse af bygninger med bindingsværk. Du kommer 360 grader rundt om emnet og får lov at se og føle på medbragte håndværkereksempler og materialer.
Hvad lærer jeg?
I samarbejde med Center for Bygningsbevaring afholder Byggecentrum kursus om istandsættelse og efterisolering af bindingsværkshuse. Kurset giver dig en god indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse, ombygning og efterisolering af bindingsværk. Du får forståelse for materialerne og for bindingsværkskonstruktionernes opbygning. På kurset vil du via billeder og medbragte håndværkseksempler få lov at se og røre ved samlinger.
Efter kurset vil du have fået en stor indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse og ombygning af bindingsværk i både land og by samt have fået den nyeste viden på området.
Indhold
Du får som deltager en god indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse, ombygning og efterisolering af bindingsværk. Du får forståelse for materialerne og for bindingsværkskonstruktionernes opbygning og statiske virkemåde. Dette gør dig i stand til at håndtere en istandsættelses- og ombygningsopgave i bindingsværk på en korrekt og økonomisk måde.
På kurset vil du via billeder og medbragte håndværkseksempler få lov at se og røre ved samlinger.
Kurset udbydes i samarbejde med Center for Bygningsbevaring, som sidder inde med den nyeste viden på området. Søren Vadstrup har stor ekspertise og erfaring inden for istandsættelse og efterisolering af bindingsværk og har i den forbindelse udgivet flere bøger og anvisninger om emnet.
Andreas Albers er ekspert inden for ombygning af ældre etageejendomme med bindingsværk og har mangeårig erfaring som rådgiver i store ombygningsprojekter.
Kursets hovedpunkter er:
- Hvad er bindingsværk, et historisk tilbageblik
- Nænsom bygningsbevaring
- Materialer
- Reparation af bindingsværkshuse - ny viden
- Bindingsværk i etagebyggeri
- Den statiske virkemåde
- Praktiske løsninger ved ombygninger
- Efterisolering af bindingsværk
- Bindingsværkshuse - de 10 dødssynder
Målgruppe
Kurset henvender sig til håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører, der beskæftiger sig med ombygning og istandsættelse af bygninger med bindingsværk. Desuden har kurset relevans for arkitekter og for ingeniører hos myndigheder.
Indlægsholdere
Arkitekt MAA / projektleder Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring
Civilingeniør Andreas Albers, Andreas Albers Rådgivende Civilingeniør ApS
