Kommende arrangementer
Inspirationsmøde om Kommuneplan
4. feb 2012
Sted: Café Bæltstedet
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

 

Planprocessen; hvorledes den forløber og hvorledes borgerne kan deltage, og hvad der sker imellem de 4-årige revisioner.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur afholder et inspirationsmøde om hvordan planprocessen foregår, og hvordan og hvornår man som borger har mulighed for at påvirke den.

Arrangementet finder sted på Cafe Bæltstedet i Korsør med udsigt over Storebælt.

Lørdag den 4. februar 2012, kl. 09:30-16:00.

Mødet er for alle medlemmer af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og andre interesserede. Deltagelse koster 150 kr. for medlemmer af Landsforeningen eller Landsforeningens medlemsorganisationer og 250 kr. for andre.

Morgenkaffe, frokost og eftermiddagskage/kaffe er inkluderet i prisen.

Tilmeldelse sker via Landsforeningens sekretariat, senest den 20. januar 2012 på: mail@byogland.dk eller på www.byogland.dk

Baggrund

Netop nu er de danske kommuner i gang med at udarbejde nye kommuneplaner, så det er nu der er mulighed for at påvirke processen, planen og resultatet.

Dette inspirationsmøde klæder deltagerne på til at indgå på saglig og rettidig vis i planarbejdet, således der kan opnås størst mulig indflydelse og hvorledes der følges op på vedtagne kommuneplaner.

Café Bæltstedet ligger på Storebæltsvej 85, 4220 Korsør, lige ved motorvejafkørsel 43. Hvis man benytter sig af toget, vil vi gerne vide det ved tilmeldingen. Så vil vi forsøge at koordinere transport mellem stationen og Caféen.