De tre bevaringsforeninger i Vordingborg Kommune arrangerer årligt en udflugt med navnet ”Bygningskulturens dag” i samarbejde med Vordingborg Kommune, og de sidste tre år har udflugten været kombineret med overrækkelsen af Vordingborg Kommunes arkitekturpris.
Bygningskulturens Dag er det danske svar på European Heritage Day. Bygningskulturens Dag har været støttet af Kulturarvsstyrelsen og gennemført i Danmark i 15 år. Da Kulturstyrelsen, med virkning fra 2009, trak deres støtte tilbage, har bevaringsforeninger landet over fortsat den fine tradition, der giver mulighed for at fremme forståelsen for vores bygningshistoriske kulturarv og for de tilhørende bygge- og håndværkstraditioner.
Overrækkelse af Vordingborg Kommunes Arkitekturpris vil finde sted torsdag den 27. september.
Udflugten ”Bygningskulturens Dag” vil finde sted søndag den 7. oktober.
