Kommende arrangementer
Beboermøde om Bedre Byggeskik
12. okt 2011
Sted: Tre Falke Skolen, Sønderjyllands Alle 4
Bygningskultur Danmark

 

Bygningskultur Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vil i samarbejde med bestyrelsen for Haveboligforeningen Grøndalsvænge og Københavns Kommune invitere alle beboere i Grøndalsvænge til møde den 12. oktober 2011, klokken 19.00 - 21.00.

Mødet afholdes på Tre Falke Skolen, "Skoletorvet" Sønderjyllands Alle 4.

På mødet vil journalist Peter Olesen fortælle om det helt unikke og særlige ved området, som er en af landets fineste bebyggelser fra "Bedre Byggeskik"- perioden.

Endvidere vil der blive orienteret om, hvad det betyder, at bebyggelsen er omfattet af en lokalplan, og hvordan bebyggelsen kan udvikles.

Bygningskultur Danmark har udgivet bogen Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-Huse. Bogen vil blive udleveret til deltagerne i mødet.