Gennem et uisoleret tag forsvinder den mest betydelige del af en bygnings varme, i nogle tilfælde helt op til 35 - 40%. Udstrålingen ud til universet er den største årsag til varmetab. Man kan blot tænke på forskellen på en overskyet vinternat og en stjerneklar vinternat: Skyerne isolerer, derfor er det typisk langt koldere, når det er stjerneklart.

uudnyttede tagetager

Hvis tagetagen på huset ikke er udnyttet, er det en let og billig sag at begrænse dette varmetab meget betydeligt, simpelthen ved at udlægge isolering på loftet. Som det gælder for al isolering, holder den imidlertid ikke bare på varmen, men også på fugten. I fredede eller bevaringsværdige huse er det ikke altid muligt at etablere en dampspærre, der er tilstrækkeligt tæt. Er der ikke tilstrækkelig ventilation omkring isoleringen vil der med sikkerhed opstå råd- eller svampeskader med tiden.

Man skal samtidig huske, at det er den første del af isoleringen, der er mest effektiv: Det er i praksis derfor meget risikabelt at udlægge for meget isolering. Er der fx allerede isoleret med 10 cm mineraluld, er det måske nok muligt at udlægge yderligere 10 cm under forudsætning af, at der allerede ligger en tæt dampspærre under det første lag isolering.

Derimod vil det ofte være svært at sikre tilstrækkelig ventilation, især ude ved tagfoden, hvis der fx lægges yderligere 20 eller 30 cm isolering ud på loftet. Risikoen for meget dyre følgeskader pga. fugtophobning i konstruktionerne opvejer langt den lille besparelse i varmeregningen, de ekstra tykke lag isolering giver.

udnyttede tagetager

Er tagetagen udnyttet, eller skal den inddrages i den opvarmede del af huset, er efterisolering lidt mere vanskeligt at foretage.

Er tagetagen udnyttet, eller skal den inddrages i den opvarmede del af huset, er efterisolering lidt mere vanskeligt at foretage.

Af hensyn til ventilationen er det vigtigt at overholde princippet om, at isoleringen skal lægges så tæt på det opvarmede rum som muligt. I praksis betyder det, at det er en dårlig idé eksempelvis at lade rummene i tagetagen gå op i kippen, selvom det kan være fristende med sådanne høje rum. For husets langsigtede tilstand er det bedst, at spidsloftet (loftet over hanebåndene) er koldt og ventileret, så der kan komme luft til tagets spær. Tilsvarende er det bedst at skunkrummet, den lille »trekant« ude ved tagfoden, holdes på den kolde side af isoleringen. I den forbindelse skal man selvfølgelig huske at isolere de vand- og varmerør, der er placeret i skunkrummet.

Også her er det vigtigt, at der er en tæt dampspærre på den varme side af isoleringen. Hvis tagetagens indretning er af ældre dato, er det sandsynligt, at lofter, skråvægge og skunkvægge er pudsede. Pudsen fungerer i det tilfælde i et vist omfang som dampbremse.

Det sværeste sted at efterisolere er i skråvæggen. Da det er vigtigt, at der også her er ventilation på den kolde side af isoleringen, er det i praksis meget svært at lægge isolering her uden at rive skråvæggen ned først.

Derfor er det typisk det mest oplagte at efterisolere tagetagen i forbindelse med, at tagbeklædningen alligevel skal udskiftes. Så kan man i forbindelse med oplægningen af isoleringen let sikre en afstand mellem isoleringen og tagets underside.

kviste

Kvistflunker (de små trekanter på siden af kvisten) betyder meget lidt i husets samlede energiregnskab. Anskuet selvstændigt er det rigtigt, at en uisoleret, tynd kvistflunke er problematisk. Da kvistflunken har et meget lille areal i forhold til den samlede tagflade, har den kun ganske lille betydning for det samlede varmetab. Der findes desværre alt for mange kviste, der er blevet fornyet og isoleret »energirigtigt«. Resultatet er dårligt proportionerede og klodsede kviste, der slet ikke passer til huset. I forbindelse med en omlægning af taget vil det typisk være muligt at udlægge op til 10 cm isolering ovenpå kvistens »loft« uden at ændre på dens form udvendigt. Det vil også være en god idé at etablere en kuldebroisolering af kvistflunkerne, når de alligevel skal beklædes om. Til kuldebroisolering vil fx 2 cm polystyren eller lignende være rigeligt til at undgå den kondensdannelse på flunkens inderside, der er det største problem ved uisolerede kvistflunker.

Kvistflunker (de små trekanter på siden af kvisten) betyder meget lidt i husets samlede energiregnskab. Anskuet selvstændigt er det rigtigt, at en uisoleret, tynd kvistflunke er problematisk. Da kvistflunken har et meget lille areal i forhold til den samlede tagflade, har den kun ganske lille betydning for det samlede varmetab. Der findes desværre alt for mange kviste, der er blevet fornyet og isoleret »energirigtigt«. Resultatet er dårligt proportionerede og klodsede kviste, der slet ikke passer til huset. I forbindelse med en omlægning af taget vil det typisk være muligt at udlægge op til 10 cm isolering ovenpå kvistens »loft« uden at ændre på dens form udvendigt. Det vil også være en god idé at etablere en kuldebroisolering af kvistflunkerne, når de alligevel skal beklædes om. Til kuldebroisolering vil fx 2 cm polystyren eller lignende være rigeligt til at undgå den kondensdannelse på flunkens inderside, der er det største problem ved uisolerede kvistflunker.

etagedæk

I et hus med flere etager, fx et byhus, er den kuldebro, der opstår i overgangen mellem etagebjælker og facade ofte af en vis betydning for varmetabet. En effektiv måde at undgå dette på er at efterisolere de første par meter af gulvet under et etagedæk. Dette kan evt. ske ved indblæsning af granulat.

 

Tag og lofter: Anbefalinger

• Uudnyttede tagetager og loftsrum isoleres, og der sørges for omhyggelig ventilation samt montering af dampspærre. Man skal altid sikre sig, at taget er tæt og at fygesne holdes ude.

• Hvis tagetagen i forvejen er isoleret med ca. 20 cm isolering, kan det af hensyn til husets konstruktioner normalt ikke anbefales at udlægge yderligere isolering.

• Sørg for at hanebåndsloft og skunkrum altid er ventilerede.

• Hvis taget skal omlægges eller udskiftes, kan man overveje at øge isoleringstykkelsen i de skråvægge, der ellers er utilgængelige.

 

referencehus:

I referencehuset blev skråvæggene isoleret med 100 mm mineraluld, og hanebåndsloft og skunkrum blev isoleret med 150 mm mineraluld. Dette gav en årlig besparelse på energiregningen på godt 110 kr./m² eller godt 20%.

I referencehuset blev skråvæggene isoleret med 100 mm mineraluld, og hanebåndsloft og skunkrum blev isoleret med 150 mm mineraluld. Dette gav en årlig besparelse på energiregningen på godt 110 kr./m² eller godt 20%.