Varmetabet gennem uisolerede ydervægge ligger ofte på omkring 1/3 afdet totale varmetab og er dermed ganske stort. Dette afhænger selvfølgelig af, om der er mange eller store vinduer, som gør det relative areal af ydervæggen mindre.

Der findes flere løsninger til efterisolering af ydervægge, alt efter hvordan de er bygget. De mest almindelige løsninger er hulmursisolering samt ind- og udvendig efterisolering. Massive mure er sværere og dyrere at isolere end hulmure.

Hvis ydervæggen er bygget som hulmur (dvs. at der er en afstand, typisk 10 - 12 cm, mellem den indvendige og den udvendige del af muren), er hulmursisolering langt den billigste og mest enkle måde at efterisolere på. Hulmursisolering vil i sig selv kunne reducere en bygnings samlede varmetab med op til 20-25%.

I hulrummet mellem murens indvendige og udvendige del indblæses isoleringsgranulat. Indblæsningen foregår ved midlertidigt at udtage enkelte mursten i ydermuren.

Hvis huset er malet udvendigt, eller pudset og malet, er det meget vigtigt, at malingen er diffusionsåben, dvs. at fugt indefra kan trænge ud gennem malingen. Når der hulmursisoleres, har ydervæggen tendens til at holde mere på fugten. Fugten skal derfor kunne trænge uhindret ud gennem væggen, da den ellers vil søge opad og medføre bekostelige rådskader i bjælkerne over muren.

Indvendig isolering af murede ydervægge er normalt ikke rentabelt, da reduktionen i varmetab og dermed energiforbrug ikke står i fornuftigt forhold til investeringen. Der er mange følgearbejder forbundet med indvendig isolering. Derimod kan indvendig isolering af fx bindingsværksvægge give god mening som det eneste realistiske alternativ.

En kendt metode er at opbygge en let forsatsvæg indvendigt foran ydervæggen og isolere hulrummet mellem de to vægge med mineraluld. Forsatsvæggen kan opbygges af et lægteskelet, der beklædes med dampspærre og gipsplader, eller med brædder, der pudses. Det er dog særdeles vigtigt, at den nye isolerede indvendige væg holder en afstand til den eksisterende ydervæg. Når ydervæggen isoleres på denne måde, vil der opstå kondens på dens indvendige side. Kondensvandet skal kunne forsvinde igen ved naturlig ventilation.

Ved ydervægge af bindingsværk kan det ofte bedre betale sig at sørge for, at utætheder mellem bindingsværk og tavl udbedres.

Dette alene kan reducere varmetabet omtrent lige så meget som en indvendig isolering. I nogle fredede eller bevaringsværdige bindingsværkshuse på landet er der fra gammel tid opsat paneler på ydervæggene under vinduerne. Disse paneler yder ofte tilstrækkelig tætning, hvis de ellers er holdt vel ved lige med maling osv. I sådanne tilfælde vil det som regel ikke være rentabelt at foretage yderligere isolering af ydervæggen.

Den store ulempe ved indvendig efterisolering af ydervægge er de mange følgearbejder: Fredede eller bevaringsværdige huse har ofte paneler, vindueslysninger eller loftstuk, som skal flyttes med ud på den nye forsatsvæg. Dertil kommer, at de tekniske installationer (radiatorer, varmerør og elinstallationer) også skal flyttes med ud. Endelig forsvinder en del af husets gulvareal. Huset bliver simpelthen mindre indvendigt. Der findes på markedet en hel række nye isoleringsmaterialer, som er udviklet netop med henblik på at undgå disse følgearbejder: Refleksiv isolering (foliebeklædte tynde plader), eller isoleringspuds, der pudses direkte på ydervæggen. Langtidseffekten af disse materialer er dog endnu ukendt. Da fredede eller bevaringsværdige huse i sagens natur bør bevares for eftertiden, frarådes det at eksperimentere med nye materialer på netop disse huse.

Udvendig isolering er rent teknisk den bedste løsning. På fredede huse er det dog så godt som givet, at man aldrig vil kunne opnå tilladelse til udvendig efterisolering, da en bygnings facadeudtryk som regel er en megetvigtig del af fredningsværdierne.

Det samme gælder oftest bevaringsværdige huse. Dels vil facadens materialesammensætning ofte skifte karakter, da man vil skulle anvende andre materialer end de oprindelige til en ny udvendig facade, dels vil de eksisterende vinduer sidde placeret i dybe nicher, hvilket generelt er et aldeles fremmed element i dansk arkitekturhistorie. Yderligere vil husets hovedform ændres, og detaljer som fx gesimser »drukne« i den nye facadebeklædning.

Eneste mulige undtagelse kan være udvendig isolering af gårdsiden på bevaringsværdige etageejendomme i byerne: Gårdsiden er ofte ganske uden dekorative elementer og er typisk opført af langt billigere materialer end gadesiden.

Ydervægge: Anbefalinger

• Hvis ydervæggen lider under regnskader, må dette problem udbedres inden en evt. isoleringsløsning.

• Murede ydervægge med hulrum hulmursisoleres. Hvis huset er malet med plastmaling el.lign. udvendigt, skal malingen afrenses først.

• Ved bindingsværk tætnes mellem de murede tavl og tømmeret.

• Bindingsværksvægge eller træbeklædte ydervægge kan evt. efterisoleres indvendigt. Ved indvendig efterisolering skal man på forhånd have dannet sig et overblik over følgearbejder som fx nye rørføringer, flytning af elkontakter, fodpaneler m.m.

I referencehuset gav hulmursisolering en årlig besparelse på energiregningen på over 100 kr./m² eller 20%, efter en tilbagebetalingstid på kun tre år.