Efterisolering af terrændæk og fundamenter giver i praksis kun mening i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse af hele huset, da følgearbejderne (optagning af gulv, evt. nedtagning og genopsætning af paneler osv.) er meget store.

Varmetabet gennem terrændækket udgør typisk ca. 15% af en bygnings totale varmetab. Uanset hvilken gulvopbygning der er tale om, er det muligt at efterisolere gulvet og dermed opnå en reduktion af varmetabet. Under alle omstændigheder vil isolering af gulvet reducere eller helt fjerne trækgener.

For alle de nedenstående løsninger gælder, at man skal være påpasselig med udførslen af de valgte løsninger.

 

efterisolering under gulve

Løsningerne til efterisolering af terrændæk afhænger især af fundamenternes dybde og udførelse. Er fundamentet tilstrækkeligt dybt og stabilt (det vil det typisk være på murede huse), er et støbt terrændæk at foretrække.

Løsningerne til efterisolering af terrændæk afhænger især af fundamenternes dybde og udførelse. Er fundamentet tilstrækkeligt dybt og stabilt (det vil det typisk være på murede huse), er et støbt terrændæk at foretrække.

Et støbt terrændæk består af et ca. 10 cm tykt lag beton, der udstøbes ovenpå et lag trykfast isolering, som igen lægges på et lag groft grus (et såkaldt kapillarbrydende lag), der har til formål at bryde fugtopsugningen fra den underliggende jord. Langs indersiden af fundamentet isoleres ligeledes med trykfast isolering for at bryde den kuldebro, der opstår gennem fundamenterne. Selve gulvet bygges herefter op ovenpå betonen.

Består fundamentet blot af en række syldsten (det mest almindelige ved bindingsværkshuse, særligt på landet), kan det som regel ikke lade sig gøre at støbe et terrændæk, uden at der skal udføres et helt eller delvist nyt fundament. I dette tilfælde er det ofte lettere at isolere mellem de eksisterende gulvbjælker. Der sikres mod rotteangreb, fx ved at udstøbe et klaplag i beton ovenpå jorden. Til bjælkernes underside fastgøres fx rustfri ståltråde, hvorpå der udlægges isolering i en tykkelse, der ikke er større, end at der er luft mellem isoleringens overside og gulvbræddernes underside. Det er samtidig vigtigt, at der er tilstrækkelig ventilation under isoleringen for at undgå, at fugten fra jorden trænger ind i huset. Ventilationen sikres typisk ved at sætte riste i fundamentet på begge sider af huset, så der så at sige kan opstå gennemtræk.

 

etagedæk over kældre

Har man en kælder, der ikke er opvarmet, kan etagedækket herover isoleres ved opsætning af mineraluld mellem bjælkerne i stueetagens gulv. Hvis kælderens loft fx er pudset, kan dækket også isoleres ved indblæsning af granulat, på samme måde som ved hulmursisolering (se nedenfor).

Man skal dog være opmærksom på, at kælderen herefter vil blive koldere, og dermed er der større risiko for ophobning af fugt i kælderen, da der nu ikke længere vil være tilstrækkelig varme til at »trykke« fugten ud af konstruktionerne. Dette kan give alvorlige følgeskader som råd i bjælkelaget og angreb af trænedbrydende svampe. Man skal derfor sikre sig, at kælderen er tilstrækkeligt ventileret.

 

Tærrændæk og fundamenter - anbefalinger

• Ved en større istandsættelse kan det ofte betale sig også at efterisolere gulvet.

• Hvis gulvbelægningen alligevel skal udskiftes, er dette en ideel lejlighed til at efterisolere mellem gulvbjælkerne. I tilfælde, hvor det er muligt at genbruge gulvbrædderne, er dette at foretrække.

• Overvej nøje, hvilke materialer, der stilmæssigt passer til huset ved en udskiftning af gulvbeklædningen.

• Sørg så vidt muligt for at bryde kuldebroer mellem fundament og terrændæk.

 

referencehus:

I referencehuset har isolering af dækket mod kælderen medført en årlig besparelse på ca. 17 kr./m².

I referencehuset har isolering af dækket mod kælderen medført en årlig besparelse på ca. 17 kr./m².

Når gevinsten ikke er større, skyldes det især, at kælderen er blevet koldere, og der derfor bruges flere penge end tidligere til vedligeholdelse af kælderen. Samlet set er der således kun med nød og næppe tale omen målbar gevinst.