3. Energiforbrug til opvarming

Husets beliggenhed, orientering i forhold til verdenshjørner, klimaskærm og installationer spiller alle en stor rolle for dets energiforbrug og for de mulige besparelser. Husets facon og materialesammensætning har også indflydelse på, hvordan energiforbruget kan nedbringes.

For langt de fleste tiltag til nedbringelse af varmeforbruget gælder, at de samtidig øger brugernes komfort, bl.a. ved at mindske trækgener. Dette vil i mange tilfælde gøre, at zoner i huset, som man ikke rigtig har udnyttet før, pludselig kan anvendes meget bedre, fordi der er rarere at være.

Det gælder for alle isoleringsmaterialer, at det er den første del af isoleringen, der er mest effektiv. Selvfølgelig isolerer fx 300 mm mineraluld bedre end 50 mm, men ikke seks gange så godt. Er fx ydervæggen i forvejen efterisoleret indvendigt med 100 mm mineraluld, vil det ikke være rentabelt at øge isoleringstykkelsen.

Undersøgelser

Da de forskellige tiltag vil have forskellig effekt afhængig af, hvordan huset ser ud og er beliggende, vil det oftest kunne betale sig at købe nogle timers professionel og uvildig rådgivning om, hvilke tiltag, der passer bedst til lige netop denne bygning. En af de undersøgelser, som det næsten altid giver god mening at foretage, er en termografering af husets klimaskærm, dvs. facader, tag og vinduer. Termograferingen vil afsløre, hvor huset er dårligst isoleret, men den vil også finde de mange givne utætheder, der er i alle gamle huse.

Tætning

Mange tror – fejlagtigt – at utætheder i væggene er sundt for bådehuset og indeklimaet. Det er helt forkert. Når varm indeluft møder kold udeluft, opstår der kondens, dvs. fortætning af vanddamp. Dette vand vil ophobe sig i husets konstruktioner og dermed øge risikoen for rådeller svampeskader.

En bygning skal selvfølgelig ventileres – men ventilationen skal foregå kontrolleret, så fugten kommer helt ud af huset med det samme gennem egnede kanaler.

Den letteste måde at forbedre husets varmeregning og komfort på er at tætne husets sprækker og derved holde gener som kulde og træk væk. En eftergang af »overfrakken« eller klimaskærmen for utætheder vil altid kunne betale sig på varmeregnskabet. I ældre huse vil man dog aldrig kunne opnå den samme tæthedsgrad, som man benytter i energirigtigt nybyggeri. Varmebesparelsen er naturligvis afhængig af, hvor godt eller dårligt udgangspunktet i det enkelte tilfælde er, men man kan som regel opnå meget betydelige besparelser på varmeforbruget.

Tætning handler ganske enkelt om at få kontrol over husets luft, både på vej ind men også på vej ud igen. Man skal altså kunne kontrollere ventilationen, således at man ikke ender med et dårligt indeklima.

Det er nemmest at tætne i forbindelse med en dør- eller vinduesudskiftning, men også når man beholder sine gode gamle vinduer, kan det svare sig at tætne. Især omkring vindues- og dørkarme skal fugerne eftergås. Der skal stoppes med et isoleringsmateriale og fuges, således at varmen ikke forsvinder ud den vej. Det er også en god idé at tætne omkring lampeudtag mod uopvarmede arealer samt eftergå skorstenens rørgennembrydning til brændeovn. I huse med træbeklædning på facaderne

(fx bevaringsværdige sommerhuse) vil det være en god idé at opsætte en vindspærre (vindpap) i forbindelse med en eventuel udskiftning af facadens beklædningsbrædder. Når man isolerer, bør man altid opsætte dampspærre på den »varme« side af isoleringen. Dampspærren er i sagens natur også en tætning – særligt hvis den er udført korrekt, dvs. uden gennembrydninger eller åbne samlinger.

Ventilation og indeklima

Et godt indeklima er altid en forudsætning for almindelig trivsel både for beboerne, brugerne og ikke mindst huset. Når man tætner og isolerer et hus, er det vigtigt at få inkluderet et eftersyn eller en udskiftning af ventilationsanlæg, riste og ventiler samt sikre sig, at der ikke ophobes fugt noget sted i huset.

Husets beboere »forurener« indeluften med fugt, udåndingsluft (CO²) og partikler – de trækker vejret, laver mad, vasker tøj og foretager sig en masse andre dagligdags gøremål, der alle er medvirkende til, at fugt og urenheder er tilstede i rummene. Endvidere afgiver møbler, tæpper, elektrisk udstyr, maling osv. forurenende dampe. Når huset har gennemgået en energioptimering, er det afgørende for såvel et godt indeklima som for husets konstruktioner, at den forurenede, fugtige luft konstant skiftes ud med tør og sund udeluft: Ventilation.

Bygningsreglementet stiller krav om et komplet luftskifte hver anden time i boliger. Dette kan lyde af meget, men er mange gange mindre end det (ukontrollerede) luftskifte, der typisk er i et ældre hus med mange ukontrollerede utætheder.skimmelsvamp

Skimmelsvamp er den bedste indikator på, at der er fugtproblemer i huset. Utætheder i klimaskærmen, forkert udført isolering eller utætte vandrør fx fra en gammel vandskade kan give skimmelsvamp. Hvis isoleringen er utilstrækkelig, kan fugten sætte sig på de kolde vægge som kondens i huset. Hvis for meget fugt får lov til at ophobes over længere tid, er der stor risiko for angreb af skimmelsvamp og i grelle tilfælde af de for huset endnu farligere svampearter som tømmersvamp og ægte hussvamp. Skimmelsvamp er ikke farlig for husets konstruktioner, men er absolut ikke ønskeligt for et sundt og godt indeklima, da den kan give flere sundhedsmæssige gener.

I ældre huse er der ofte mange kuldebroer, dvs. steder, hvor den indvendige overflade og den udvendige overflade er i direkte forbindelse med hinanden uden at være brudt af luft eller isolering. Der er koldere og dermed mere fugtigt, der hvor kuldebroen er. Derfor er der også større risiko for skimmelsvamp disse steder.

Skimmelsvamp kan også skyldes den fugt, der kommer indefra, fx fra bad, madlavning, tørring af tøj m.m. Det er derfor vigtigt at holde huset tørt og luftfugtigheden under 75% – luftfugtigheden kan måles med en fugtmåler, der kan købes i ethvert byggemarked.

naturlig ventilation

Naturlig ventilation er kontrolleret udluftning af huset gennem åbne vinduer og døre eller gennem ventilationsriste. Hvor tit man behøver at lufte ud, afhænger af flere forhold som adfærd, husstørrelse og personantal.

I visse tilfælde, især hvis man har efterisoleret sine ydervægge, kan det være nødvendigt at supplere med faste ventilationsriste og ventiler. Der findes forskellige typer af faste ventiler, men for dem alle gælder, at de er rimeligt lette at installere. For at sikre huset og dets beboere bedst muligt må det anbefales, at den naturlige udluftning suppleres med mekanisk ventilation.

mekanisk ventilation

Det er yderst vigtigt at installere udsugning, der kontrolleret fjerner fugten med det samme. Badeværelse, bryggers og køkken er de mest fugtbelastede rum, men efter en energioptimering vil også de øvrige rum som regel være blevet tættere end før, hvilket øger kravet til udluftning.

Det anbefales at opsætte mekaniske ventilatorer i alle badeværelser, således at fugten kan passere direkte ud i det fri uden først at have været på rundtur i resten af huset. Der findes forskellige typer ventilatorer: Det allerbedste er fugtstyrede ventilatorer, som tænder af sig selv, når luftfugtigheden når et vist niveau.

Det er også vigtigt at tænde for køkkenets emhætte, når der laves mad – ikke bare af hensyn til madosen, men især af hensyn til den vanddamp, der opstår i forbindelse med madlavningen

Tætning: Anbefalinger

• Sørg for at tætne sprækker og utætheder langs vinduer og døre samt lemme mod uisolerede arealer.

• Ved ydervægge af bindingsværk er det vigtigt, at sprækkerne mellem tavl og tømmer er tætte. Brug traditionelle materialer som tjæret værk og kalkmørtel til at tætne med – aldrig cement, elastiske fuger eller lignende, da disse materialer vil medføre, at tømmeret indenfor en meget kort årrække ødelægges.

• Der tætnes ved eludtag og omkring rør og andre gennembrydninger samt ved skorstene.

• Luft ud, især i baderum, køkken og soveværelse og sørg for at udsugninger virker.

• Sørg for at emhættefilteret er renset og emhætten fungerer.

• Installér mekaniske udsugningsanlæg, der i størrelse og ydelse passer til husets vådrum.

• Luk døren til badeværelset, mens der bades.

• Luft godt ud flere gange hver dag, og lav gennemtræk i 5 - 10 minutter ad gangen.

• Sørg for at udluftningsventiler og riste i ydervæggene er åbne.