Som nævnt indledningsvis, er mange af de i denne guide beskrevne tiltag til energioptimering efterhånden blevet gennemført i referencehuset. Da de nuværende ejere overtog huset for mange år siden, var der imidlertid ikke foretaget nogen form for efterisolering siden opførelsen i 1934. Huset blev på daværende tidspunkt varmet op med et ældre oliefyr, der ikke udnyttede oliens energi særligt effektivt. Olieforbruget dengang lå da også på ca. 14.000 l/år, eller godt 50 l/m², hvilket ikke var atypisk. Dertil kom et strømforbrug på ca. 10.000 kWh, foruden udgifter til vedligeholdelse af fyret og hensættelser til fornyelse. Med nutidens prisniveau svarer dette til en årlig udgift på ca. 145.000 kr.

Beregningerne i denne guide tager således udgangspunkt i den oprindelige situation, men med nutidens priser. Huset ville i dag opnå energimærke »G«, det ringest mulige.

Husets energiregning er i dag blevet kraftigt nedbragt ved en kombination af reduktion af energiforbruget og skift til en billigere energikilde i form af fjernvarme. Den samlede energiregning er nedbragt til under en fjerdedel, ca. 35.000 kr. årligt. Dette har krævet en investering på 500.000 kr., som var betalt tilbage efter godt 5 år. Huset ville i dag (lige) kunne opnå energimærke »C«, hvilket generelt må forventes at være det bedste mærke, et fredet eller bevaringsværdigt hus kan opnå.

Forestiller man sig, at huset var blevet tilsluttet fjernvarmenettet, uden at energiforbruget i øvrigt var blevet reduceret, ville regningen være blevet sænket med 40% til ca. 85.000 kr. årligt, mod en investering her og nu på ca. 30.000 kr., som ville være betalt tilbage allerede inden for det første år. Men huset ville fortsat have energimærke »G«!

Omvendt, forestiller man sig husets energiforbrug nedbragt uden i øvrigt at gøre noget ved det gamle oliefyr, ville regningen efter en investering på ca. 470.000 kr. være nedbragt til ca. 47.000 kr. årligt, en besparelse på 68%. Investeringen ville være betalt tilbage efter ca. 5½ år, og huset ville opnå energimærke »D«.

Målt som gennemsnit over en 20-årig periode ser regnestykkerne lidt anderledes ud, idet den store investering, der har været nødvendig for at reducere forbruget, slår kraftigt igennem. Den faktisk gennemførte løsning (reduktion af forbruget kombineret med et skift til fjernvarme) giver en gennemsnitlig, årlig energiregning på ca. 63.000 kr., en besparelse på 57%, altså ikke helt de 76%, der er resultatet efter at investeringen er betalt tilbage.

Det endelige valg afhænger således i høj grad af ejerens likviditet eller lånemuligheder. Valget afhænger dog også af ejerens tidshorisont: Kombinationsløsningen ovenfor resulterede i en uændret udgift i forhold til oprindeligt i ca. 5 år, hvorefter den samlede udgift faldt til ca. 35.000 kr. årligt. Den simple tilbagebetalingstid, i dette tilfælde 5 år, bør således indgå i ens overvejelser: Overvejer man at sælge indenfor en kort årrække, gælder det om at vælge en løsning, hvor den simple tilbagebetalingstid er så kort som muligt.

forudsætninger

Til finansiering af de nødvendige investeringer er forudsat optaget et fast forrentet 20-årigt kreditforeningslån til 5% rente. Den opnåede besparelse på energiregningen er dog forudsat anvendt i sin helhed til at afdrage på det optagne lån.

Følgende energipriser er anvendt:

El: 1,75 kr./kWh, dog 1,50 kr./kWh ved højt forbrug (jordvarme)

Olie: 9,00 kr./l

Fjernvarme: 0,70 kr./kWh inkl. effektafgift

Øgede omkostninger til vedligeholdelse (fx af kælderen, der nu er blevet koldere som følge af isoleringen af etagedækket mellem kælderen og stueetagen) er medregnet i nettoudgiften. Tilsvarende indgår hensættelser til udskiftning af de forskellige besparelsestiltag (fx skal hulmursisoleringen typisk skiftes efter ca. 40 år) som lineær afskrivning i nettoudgiften.

Gennem fornuftige og relativt enkle tiltag har den samlede energiregning for referencehuset således kunne nedbringes til under halvdelen af, hvad  den var fra begyndelsen, målt som gennemsnit over 20 år. Der er således ingen tvivl om, at energioptimering let lader sig gøre og giver god økonomisk mening – blot man bruger sin sunde fornuft.