I huse bruges energi dels til opvarmning, dels til belysning og drift af elektrisk udstyr. Dette energiforbrug tegner sig for ca. 40% af Danmarks totale energiforbrug og er dermed en meget vigtig post påenergiregnskabet.

Energi skaffes i Danmark primært ved afbrænding af forurenende fossile brændstoffer som olie, kul eller gas. Danmarks geografiske forhold betyder, at landet er fattigt på let tilgængelige naturlige energiressourcer som fx vandkraft.

De senere år er en mindre, men stadigt stigende del af energien produceret ved afbrænding af affald eller biomasse samt ved vindkraft. I disse år eksperimenteres endvidere meget med opvarmning ved hjælp af solenergi (solfangere) og forskellige former for varmepumper, herunderjordvarme.

Energien til opvarmning produceres enten kollektivt for en hel by eller et større område (fjernvarme), eller individuelt i hver bygning. Generelt er kollektiv opvarmning at foretrække, både ud fra en miljømæssig og en økonomisk betragtning. Elektricitet kan i praksis kun produceres økonomisk og miljømæssigt forsvarligt centralt, dvs. på elværker, kraftvarmeværker, vindmølleparker m.v., selvom der forskes meget i solceller til decentral elproduktion.

Fælles for alle opvarmningsmetoder er, at der uanset energikilde benyttes elektricitet i større eller mindre omfang til at drive varmesystemerne, fx i form af pumper.

opvarmningsmetoder

Hvis en bygning i dag opvarmes med elradiatorer eller med et ældre, ineffektivt oliefyr, vil en fornyelse eller ændring af det eksisterende varmesystem i sig selv give en mærkbar økonomisk gevinst.

Hvis en bygning i dag opvarmes med elradiatorer eller med et ældre, ineffektivt oliefyr, vil en fornyelse eller ændring af det eksisterende varmesystem i sig selv give en mærkbar økonomisk gevinst.

Der er fordele og ulemper ved alle former for varmesystemer. For fredede eller bevaringsværdige huse gælder endvidere den begrænsning, at varmesystemer, der påvirker facadeudtrykket, må anses for udelukket i de fleste tilfælde. For hvert af de forskellige alternativer i dette afsnit estimeres den samlede økonomiske konsekvens af et skift fra referencehusets ældre oliefyr. I praksis vil der være stor forskel på den reelle økonomiske besparelse fra bygning til bygning, så regnestykket kan meget vel falde ganske anderledes ud i hvert enkelt tilfælde. Det må derfor på det kraftigste anbefales at søge kompetent – og uvildig! – rådgivning, såfremt man overvejer at ændre sit varmesystem.