Varmepumper fungerer ved at optage varmen (energien) fra udeluften og afgive den igen indvendigt, enten direkte som opvarmet luft, der blæses ind i huset, eller indirekte ved at afgive varmen til vand, der cirkulerer i radiatorerne. Til at udvinde energien fra udeluften skal bruges elektricitet. I de gunstigste tilfælde giver 1 kWh el op mod 4 kWh varme.

Varmepumper vil ofte være vanskelige at integrere i fredede eller bevaringsværdige huse: Den udvendige del af varmepumpen vil som regel skæmme husets facade. Hvis varmepumpen afgiver energien direkte som opvarmet luft, og denne skal fordeles optimalt indvendigt, kræves et system af ventilationskanaler, som det kan være svært (og dyrt!) at skjule, så husets interiører ikke påvirkes. Hvis varmepumpen anvendes til at opvarme vandet i radiatorerne, skal den udvendige del af pumpen være meget stor og er i praksis derfor ikke egnet til bevaringsværdige bygninger. Der kan også være kommunale restriktioner og lokalplaner, der tilsiger at visse afstands- og støjkrav skal overholdes.

I praksis er varmepumper, i et så køligt klima som det danske, derfor bedst egnet til mindre huse som fx bevaringsværdige sommerhuse, hvor man kan nøjes med en enkelt enhed. Man skal være opmærksom på, at elforbruget kan stige ret markant, hvis man fx erstatter et oliefyr med varmepumpe, da der som nævnt bruges elektricitet til processen med at optage energi fra luften.

varmepumper:

fordele:

• kræver ikke særlig vedligeholdelse

• forholdsvis enkelt at installere

 

ulemper:

• kan afgive en susende lyd

• i meget kolde perioder kan det være vanskeligt at opnå den ideelle komfortvarme

• den udendørs enhed kan være svær at placere og have negativ indvirkning på historiske huses bevaringsværdi

• er ikke tilstrækkelig i en traditionel bygning med mange rum