Et jordvarmeanlæg er også en slags varmepumpe, der fungerer ved at optage den energi, som solvarmen oplagrer i jorden. En eller flere meget lange slanger (som tommelfingerregel kan man regne med mellem 1 og 2 meter slange pr. m² opvarmet areal afhængig af husets isoleringsgrad), fyldt med frostfri væske, graves ned i en dybde af ca. 1 meter under terræn. Væsken i slangerne optager varmen fra jorden og passerer en varmepumpe, der opstilles inde i huset. Fra varmepumpen opvarmes vandet i radiatorerne og i brugsvandvarmeren. Pumpen fylder det samme som et stort køleskab og er let at integrere. Anlægget er et lukket anlæg, der stort set passer sig selv. Et jordvarmeanlæg bruger, ligesom de ovenfor omtalte varmepumper, elektricitet til processen med at optage energien fra jorden. Virkningsgraden er ca. 2,7 ved et traditionelt radiatoranlæg (1 kWh el giver ca. 2,7 kWh effektiv varme).
Et jordvarmeanlæg kræver i sig selv ingen større indgreb i selve huset (tværtimod kan den skorsten, et oliefyr har været tilsluttet, genbruges til fx en brændeovn) og er derfor et udmærket alternativ til oliefyr i bevaringsværdige eller fredede huse. Et jordvarmeanlæg kræver i sagens natur tilgang til et udvendigt areal af en vis størrelse (som tommelfingerregel 1 - 1½ m² jord for hver m² bygningsareal). Jordvarme er i praksis derfor kun en mulighed til fritliggende huse uden for byområder.
På grund af den relativt lave fremløbstemperatur markedsføres jordvarmeanlæg ofte i forbindelse med gulvvarme, hvor virkningsgraden kan komme op på omkring 4, altså hvor 1 kWh el giver ca. 4 kWh effektiv varme. Da gulvvarme kun sjældent kan etableres i fredede eller bevaringsværdige huse, skal man være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at opnå en temperatur på det varme vand i radiatorerne, der er tilstrækkeligt høj til at radiatorerne udnyttes mest effektivt. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte en eller flere af sine radiatorer for at få den fulde udnyttelse af anlægget.
Et jordvarmeanlæg er ganske dyrt at etablere, men kan under gunstige omstændigheder halvere regningen til opvarmning. På grund af den store anlægsinvestering vil gevinsten være tydeligst i huse, der er relativt dårligt isolerede.
jordvarmeanlæg
fordele:
• miljøvenligt og billigt system set i forhold til de stadigt stigende oliepriser
• miljøvenligt og billigt system set i forhold til de stadigt stigende oliepriser• kræver ingen vedligeholdelse, bortset fra rensning af pumpefilteret én gang årligt
ulemper:
• store anlægsomkostninger
• store anlægsomkostninger• i meget kolde perioder kan det være vanskeligt at opnå den ideelle komfortvarme
• nedgravningen af jordslangen kræver en del plads og vil ofte kræve en omlægning af haven
• kræver tilladelse fra kommunen, da der kan være grundvandsinteresser eller andre miljøhensyn
referencehus:
Hvis det af praktiske eller bevaringsmæssige årsager ikke er muligt at isolere sit hus ret meget, er jordvarme et godt alternativ.
Hvis det af praktiske eller bevaringsmæssige årsager ikke er muligt at isolere sit hus ret meget, er jordvarme et godt alternativ.Referencehusets energiregning ville efter en tilbagebetalingsperiode på kun godt 3½ år falde med over 250 kr./m² årligt, eller 50%, hvis det ineffektive oliefyr blev erstattet af et jordvarmeanlæg. Hvis huset derimod forinden var blevet fornuftigt isoleret, ville et jordvarmeanlæg ikke kunne forrentes. Den mulige besparelse på den reducerede energiregning ville i dette tilfælde ikke kunne dække renter, afdrag og hensættelser til anlæggets fornyelse.
