I den lidt større skala skal nævnes halmfyr og biogasanlæg – i praksis er disse opvarmningsmetoder ikke egnet til mindre huse men primært designet til landbrugsejendomme, der selv kan producere »råvaren« – halm eller gylle. Biogasanlæg kræver en anlægsinvestering, der er så stor, at de i praksis kun opføres som fællesanlæg (fjernvarme). Halmfyr fås i forskellige størrelser men kræver både plads og igen ret store anlægsinvesteringer. Begge typer anlæg er principielt CO²-neutrale (når ses bort fra elforbrug til drift af blæsere, pumper osv.) og som sådan meget anbefalelsesværdige, men kun for en meget lille del af landets fredede eller bevaringsværdige ejendomme.
