Langeland indtager en særstilling inden for det sydfynske område. Øen er oversået med næsten 1200 såkaldte ”hatbakker”. Det er små og store runde bakker, som er op til cirka 45 meter høje. Disse bakker er moræne- og smeltevandsaflejringer fra den sidste istid. Bakkerne og de mange forskellige kysttyper som klinter, strandenge og nor, samt de mange moser og småskove danner tilsammen et af landets smukkeste og mest varierede kulturlandskaber.
Langeland har gennem tiderne været domineret af købstaden Rudkøbing, en række større herregårde og godt 30 landsbyer, der i overvejende grad ligger langs midten af øen.
Bygningskulturen på Langeland præges i høj grad af middelalderlandsbyerne, hvis højt beliggende, imponerende, nærmest fæstningsagtige kirker står som monumenter i landskabet.
De langelandske landsbyer er ikke i samme grad som de fynske præget af større bindingsværksgårde, men i højere grad af småhuse, mindre gårde og husmandssteder. Et andet karakteristisk træk ved Langeland er de mange traditionelle vindmøller.
Mange af de langelandske gårde har grundmurede stuehuse fra midten af 1800’tallet med pudsede indfatninger om vinduer og døre, kvaderpudsede brystningsmure og pyntelige gesimser o.l. Kun meget få står dog i dag i den originale udformning. Langs de små sideveje findes mange idylliske bindingsværkshuse, hvoraf ganske mange nu anvendes som fritidshuse. Desværre er der en hel del af disse ”småejendomme”, som er præget af mangelfuld vedligeholdelse.
Strynø er blandt de mest særprægede og fascinerende kulturmiljøer i det sydfynske øhav. Landskabsmæssigt er det så fjernt fra Langeland som man kan forestille sig. Strynø så flad, at man næppe tror sine egne øjne, og der er ikke antydning af skov på øen. Strynø By er utroligt charmerende og er præget af små gyder og stræder, samt af små ”skipperhuse” fra omkring år 1900.
Både Sydlangeland og Strynø byder på en meget spændende og egnspræget byggeskik.
