PHs statusopgørelse over tradition og modernisme viser hans kritiske blik for såvel de tilbageskuende perspektiver i nyklassicismen og Bedre Byggeskik-bevægelsen som de rabiat moderne tendenser i modernismens designkultur. Han foreslår i stedet realismens eftertænksomme middelvej og en konsekvent pragmatisk efterprøvning af designprodukterne som den vej, man bør gå for at undgå ekstremerne.

Læs hans - let redigerede - essay Tradition og Modernisme. 

Kritisk Revy, oktober 1927, hæfte 3

Tradition og Modernisme

 
^{Arkitekturens fornemste Opgave i Øjeblikket synes at være at forvirre Publikum. Med Huset »Svastika« til venstre lægger en dansk Rigmand ud i 1927 som Eksempel for Befolkningen. Det franske Hus tilhøjre er heller ikke billigt. Det er af æstetiske Grunde stablet forkert op paa tynde Jernsøjler, og udført af Jernbeton. For at være rigtig moderne og udtrykke Tidens Økonomi, har Arkitekten gjort Huset til to Arbejder familier uøkonomisk.}


Internationale Strømninger.
Kampen i den anvendte Kunst (Arkitektur medregnet) staar øjensynlig Verden over om en ny Form. Moderne Kunstnere i alle Lande kæmper for, at de Ting, vi omgiver os med, og de Huse, vi bor i, bør se helt anderledes ud end før det sociale Problems og Teknikens Revolution. Loyalt refereret er det moderne Synspunkt vel, at en Mængde ny Opgaver nødvendigvis kræver en ny Form. Telefonen, Radioen, Bilen, Flyvemaskinen kan ikke løses i de kendte Stilarter med Held. Denne ny Form vil skabe en ny æstetisk Kultur, og vi maa da lade de mere dekorative og indifferente Genstande (Stole, Tryksager, Belysningslegemer o. s. v.) præge af denne ny Skønhedsopfattelse, hvorved en ny Stil vil opstaa.

Nye materialer
Medbestemmende for de internationale Strømninger er endvidere de ny Materialer (som tilstilles Kunstnerne af Opfindere, Teknikere og Fabrikanter). De ny Materialer vil præge den anvendte Kunst, for saa vidt de giver nye Muligheder. Nu bliver Spørgsmaalet blot, hvor dybtgaaende dette Præg er og bør være. Det karakteristiske for en vis Modernisme i Rusland, Tyskland, Frankrig er, at den tillægger Materialet en meget afgørende Indflydelse paa det endelige kunstneriske Resultat. Man siger ikke, at naar Opgaven, et Varehus, en Bilgarage, kræver store Spændvidder og Brandsikkerhed, saa egner Jernbetonen sig udmærket. Man slutter omvendt, at da Jernbeton er et moderne Materiale, svarende til Tidens æstetiske Fornemmelser, bør det ikke alene anvendes overalt, men ogsaa gives sit stærkeste Udtryk i Formen. Før har man maattet arbejde med smaa Spændvidder og omhyggelig Understøtning, Jernbetonen kan derimod være fritbærende paa store Strækninger. Dette maa vi give Udtryk ved altid at anvende fritbærende Jernbetonplaner. Det ny Materiale kræver en ny æstetisk Statik.