Vinderforslag for Stændertorvet kåret

47 havde valgt at deltage i en idekonkurrence om Stændertorvets fremtidige udformning og i alt fire forslag er præmieret. Et med en 1. præmie, et med 2. præmie og to med 3. præmier.
21. jun 2010 - Roskilde Kommune

 

Stændertorvet.jpg

1. præmie (125.000 kr.) gik til forslagsstillerne Camilla Hornemann, Stine Henckel Schultz og Claus Harboesgaard Pryds.

Dommerne fremhæver, at forslaget viser et torv uden moderne nykker, som underordner sig den usædvanlige historiske ramme.
Der er tale om ét rum, et torv, som strækker sig ud til alle facader og endog ved sit belægningsmønster og fjernelse af de smålige entré-forhold ved palæporten inddrager hele det historiske palækompleks i Stændertorvet, hvilket det ikke er i dag.

Det er forslagets overordnede greb: At samle alle de historiske elementer omkring én stor flade, en flade der samtidig lader en vide, at dette sted er noget særligt til forskel fra al den virak, handel, trafik og effekter, som udgør bylivet flere andre steder i Roskilde.

Belægningsmønsteret er udformet således, at der opstår tre torve på torvet. Hvert af disse torvefelter fastholdes af et ankerpunkt: Dels to nye pavilloner (som kan huse pølsevogn, cafe mm.) og dels trægruppen ved tingstedet.

Forslaget rummer mulighed for passage af kørende trafik, som i dag. Med sømbeslag angiver det placering af ca. 50 p-pladser, ligesom taxi og bus kan holde på pladsen. Cykelparkeringen består ikke af lette stativer men er granitblokke med slidser, blokke der rejser sig i belægningen. Blokkene kan desuden anvendes som uformelle siddeplinte.

Læs mere på Roskilde Kommunes hjemmeside


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget