På udstillingen “Genfødt til kultur og bevægelse" i Meldahls Smedje på Holmen i København sættes der fokus på kirker, skoler, fabrikker og byrum, der har udtjent deres oprindelige formål, men er blevet genfødt til sportslige og kulturelle formål.
15. apr 2011 - Industriens Dagblad
Udstillingen, der er arrangeret i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, viser en række projekter med meget forskellige tilgange til transformationen af de gamle bygninger til nye formål. Både arkitektoniske projekter der radikalt ændrer de eksistrende rum og projekter der beholder den tidligere råhed og bygningernes oprindelig udtryk.
Der er lavet fire film til udstillingen. Den første undersøger befolkningen holdninger til genanvendelse og funktionsændring af vores bygningsarv, mens de andre tre lader eksperter udtale sig om feltet i forhold til tre temaer: 1. Arkitektur, byrum og bydele, 2. Bruger og investor og 3. Funktion.
Udstillingen kan ses fra den 16. april til 15. maj i Meldahls Smedie, Danneskiold-Samsøes Allé 51, København.
Del på Facebook