Kulturarvsstyrelsen skriver på deres hjemmeside:
Ejere af fredede bygninger kan ikke altid regne med at få de rigtige materialer i indkøbsvognen ved en tur i byggemarkedet. Hvor finder man f.eks. tagsten, der kan passes ind i et falmet og vejrbidt tegltag, som i generationer har stået imod det lunefulde danske vejr? Eller såkaldt trukket vinduesglas - der giver et blødt, og varieret udsyn og kan passes ind i f.eks. et ældre palævindue med dets ujævnheder og små luftblærer.
Nu er der kommet en mulighed med Kulturarvsstyrelsen nye depot i Virum. Her kan man både finde gamle tegl, kalksten, mursten, trukket vinduesglas og skiferplader. Materialerne kan ikke købes, men har man et fredet hus kan man søge kulturarvstyrelsen om at få del i mateterialeudbuddet ved restaurering og vedligehold på lige fod med økonomisk støtte.
Det er muligt at få et overblik over hvilke materialer der er på depot ved at kontakte Louise Ømann fra Kulturarvsstyrelsen på email: lomann@kulturarv.dk
Læs mere hos Kulturarvsstyrelsen
