Arkitekt Elizabeth Diller. Foto: Johan Rosenmunthe 

Udover Elizabeth Diller deltog Christoffer Harlang, der leder Kunstakademiets afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering og redaktør for Arkitekten Martin Keiding. Christoffer Harlangs afdeling er vokset siden den blev startet for halvandet år siden, hvilket han ser som udtryk for at fokus på kulturarven er øget. Som studerende får man nogle særlige færdigheder af at arbejde med restaurering:

"Jeg mener, at man bliver mere kreativ af at arbejde med restaurering. Man får nogle klassiske redskaber og lærer at se tingene på en ny måde".

Da Elisabeth Diller gik på talerstolen talte hun om flere af de projekter som tegnestuen Diller, Scofidio + Renfro har lavet, bl.a Lincoln Centret i New York:

”Lincoln centret er bygget med en god del testosteron i 1950’erne” sagde hun, og viste et billede i bedste Mad Men stil af arkitekterne bag centret og fortsatte: ”det var et meget ømtåleligt projekt, fordi man rev en masse boliger med fattige mennesker ned og byggede et hvidt travertin-sted for biler i stedet”.

Tegnestuens mest berømte projekt er nok High Linen i New York. Det er en gammel godsbane, som er blevet ombygget til park i første sals højde:

”Highlinen er et sted for refleksion og fordybelse. Den har ligeså langsomt fået sit eget liv. For eksempel er der en lokal cabaretsangerinde, som hver aften giver koncerter på sin altan, og folk stimler sammen for at høre hende”

Læs artiklen og se fotoreportage hos Arkitektforeningen