Det kræver selvtillid at forsøge at komme på UNESCOs Verdensarvsliste. Listen indeholder 911 steder i hele verden, fordelt på 151 stater. Af disse steder er 704 kulturarvssteder, mens resten er naturområder.
Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som er af enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods. Områder, der bliver optaget på Verdensarvslisten, kan modtage midler fra World Heritage Fund på bestemte betingelser.
I Danmark har vi indtil nu kun 3 steder, som er sluppet igennem nåleøjet. Roskilde Domkirke, Kronborg og Jellingestenene er at betragte som hele verdens kulturarv og ikke kun danske nationale klenodier. Derudover er Ilulissat isfjord på Grønland også med på listen.
På den såkaldte tentativliste har Danmark 11 kandidater. En gang om året tager UNESCOs World Heritage Committee stilling til om nogle af kandidaterne på tentativ-listen kan optages, men der er ingen garanti for at nogen af dem kommer med. Blandt de danske kandidater er Trelleborg anlæggene, Christiansfeld og Frederiksstaden omkring Amalienborg.
På forsiden af www.bygningskultur.dk kan du give din stemme på en af de 3 ovenstående kandidater. Gå til forsiden - afstemningen finder du til venstre på siden.
Se den komplette tentativ-liste med de 11 danske (og grønlandske) kandidater
