- Det er svært at se begrundelsen for bevarelse i argumentet om at ville bevare landsbymiljøet, for bygningen ligger klemt inde mellem to moderne villaer, og der er skrotbiler i baghaven. Det er der ikke meget landsbypræg over, sagde Laurids Christensen (K), formand for Plan- og Miljøudvalget til Sjællandske.
Det var et flertal i byrådet bestående af De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, der gav dispensationen, mens De Radikale, Socialdemokraterne og SF stemte imod med henvisning til at huset var kategoriseret som bevaringsværdigt.
Ejeren begrunder behovet for udskiftningen med, at han lettere kan sælge huset med et nyt tag, pga. de mindre omkostninger til brandforsikring efter udskiftning.
