Arkitektkonkurrencen er én af i alt fem konkurrencer i Realdanias initiativ "Fremtidens Forstæder". Initiativet skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne, og i Furesø Kommune skal konkurrencen helt konkret resultere i en helhedsplan for Farum midtby.
Feltet indsnævret til de seks bedste
I alt 21 kvalificerede teams har deltaget i prækvalifikationen, og Furesø Kommune og Realdania har nu i samarbejde indsnævret feltet til seks teams, som er
Spændende bud på byudviklingen
De seks teams går nu videre til selve konkurrencen, som bliver udskrevet den 24. juni.
”Jeg er glad for, at vi har fået så utroligt velkvalificerede teams med i konkurrencen. Det er stærke parter, som vil give os bud på, hvordan vi forbereder Furesø på fremtidens udfordringer,” siger borgmester Ole Bondo Christensen.
Projektleder i Realdania, Astrid Bruus Thomsen, siger: ”Vi ser de seks teams som meget stærke. De repræsenterer hver især brede kompetencer og forstår den kompleksitet, der er i at udvikle en eksisterende by, og hvor der er fokus på bæredygtighed. De valgte teams arbejder typisk meget forskelligt, så jeg tror, der bliver god mulighed for at få forskelligartede og visionære bud på fremtidens forstæder.”
Vægt på bæredygtighed og lokale interesser
Hovedtemaerne i ”Farum i udvikling” er dels bedre sammenhæng og koblinger på tværs af midtbyen, dels mere byliv og nye aktiviteter i midtbyen og dels en styrkelse af boligområdet Farum Midtpunkt.
Furesø Kommune og Realdania lægger desuden vægt på miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed, og konkurrencedeltagerne skal tage udgangspunkt i byens nuværende potentialer og respektere lokale interesser.
