Slots- og Ejendomsstyrelsen bliver nedlagt og styrelsens opgaver fordeles mellem Kulturministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ressortansvaret for administration af statens kontorejendomme overføres fra Finansministeriet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Ressortansvaret for slotte og haver overføres fra Finansministeriet til Kulturministeriet og de medarbejdere i Slots- og Ejendomsstyrelsen, der håndterer disse ejendomme kommer sandsynligvis fremover til at sidde i samme bygning som Kulturarvsstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard.
Derudover bliver ressortansvaret for administration af universitetsbygninger overført fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Ressortansvaret for sager vedr. byggeri, herunder bygningsreglement og forsøgsbyggeri overføres fra Erhvervsministeriet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
