Skal vi være med til at redde italiensk kulturarv?

Besparelserne i Sydeuropa går i høj grad ud over meget af den verdenskulturarv som findes i Italien og Grækenland, simpelthen fordi der afsættes færre penge til vedligeholdelse. I en artikel i Information den 7. december spørges en række danske kulturpersonligheder, om det betyder noget for danskerne, og om vi skal gøre noget for at hjælpe.
12. dec 2011 - Information

 

800px-Colosseum-interior_01.jpg 

Det indre af Colosseum. Foto: Wikipedia Commons.

Om konsekvenserne af nedskæringerne i Sydeuropa siger direktør for Det Danske Institut i Rom professor, dr.phil. Marianne Pade:

»De drastiske besparelser kan få meget alvorlige konsekvenser. Den fælleseuropæiske identitet er i høj grad bygget op om de ideer, vi har fået fra det antikke Grækenland og det antikke Rom. Det gælder hele vores visuelle horisont og æstetiske sans, det gælder vores idé om, hvad litteratur er, ligesom hele vores retoriske og sproglige system er baseret på ting, som først blev tænkt, sagt og skrevet i Grækenland og i Rom.«

Udover at de manglende midler går ud over kulturarven her og nu, betyder det også at folk med faglig ekspertise forlader Sydeuropa, hvilket på længere sigt vil betyde, at et land som Italien vil mangle dygtige folk.

I Danmark er bevilingerne til kulturarvsområdet nogenlunde uændret. Og man kunne spørge sig selv om vi i Nordeuropa også har et ansvar for f.eks. italiensk kulturarv. Professor ved Department of Business and Politics, CBS Uffe Østergaard, siger til Information:

»Det er ganske vist en fuldstændig udansk og kættersk tankegang, men man kunne jo overveje at støtte den europæiske kulturarv ved eksempelvis at lade italienerne og grækerne indregne værdierne i deres bruttonationalprodukt. Det ville være en fordel for os alle. Problemet er bare, at ingen tror på, at de vil forvalte midlerne på en ærlig måde, og det er da også en nærliggende risiko. Krisen er derfor i sidste ende en tillidskrise«.

Læs artiklen i Information


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget