Til Politiken siger næstformand i foreningen Sjællandsgade Bad, Mette Vang Mikkelsen:

»Fredningen er en stor sejr for os, for hvis kommunen ikke vil bruge bygningerne til badeanstalt, så kan den ikke bruges til andet. Hvis bygningen ikke var blevet fredet, kunne kommunen have lejet den ud eller bygget noget andet«.

Fredningen er bl.a. kommet i stand efter at den tidligere socialdemokratiske viceborgmester på Frederiksberg, Gunvor Auken, tog kontakt til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som derefter udfærdigede et fredningsforslag. Dengang sagde Helge Torm fra Landsforeningen til dinby.dk:

»Der er to forhold, der taler stærkt for en fredning. For det første bygningen fra 1916-17, som den meget dygtige stadsarkitekt Hans Wright står bag. Huset er et godt eksempel på en daværende byggestil, den såkaldte "Bedre byggeskik" hvor man gik tilbage til 1700-tallets måde at bygge på med hensyn til materialer og proportioner. Her giver det f.eks. en meget pæn bygning med symmetrisk facade og en vellykket sandstensportal i typisk barokstil. Der står "Badeanstalt" i sandstenen, men ellers afslører facaden ikke, hvad bygningen skal bruges til. Den anden tungtvejende grund til, at badet absolut bør bevares, er rent kulturhistorisk. Kommunen bygger et sted for folk uden bad og det indeholder en række gode detaljer. Det er unikt, at badeanstalten er bygget sammen med en kirke og har en skole lige ved siden af. Skolen kom først, så kirken og så badeanstalten. Det viser samtidens socialbevidsthed, at man inden for meget kort afstand bygger skolen til at tage sig af ånden, kirken til sjælen og badeanstalten til kroppen!«

Læs artikel om fredningen i Politiken