Begge berømte runesten i Jelling er medtaget af tidens tand. Men den lille runesten har det værst. Derfor er den nu pakket ind i en solid vinterfrakke i form af en beskyttende hvid trækasse.

Kulde og fugt

Især frostskader forårsaget af indtrængende vand er et problem for de gamle runesten.
”Specielt den lille runesten fra år 955 har det skidt. Koldt og fugtigt vejr er meget slemt for stenen,” siger arkitekt Jørgen Frandsen, som sammen med Kjeld Borch Vesth har stået for designet og opsætningen af Kulturarvstyrelsens vinterfrakke til den lille runesten.

Kassen er hvid og ventileret for at sikre, at temperatursvingninger ikke bliver for voldsomme i forhold til vejret udenfor.Det lille, hvide hus sørger for, at vand ikke kan finde ind i stenens sprækker, små revner og videre ind i hulrum.

Vinterafskærmningen bliver formentligt stående til april 2010, hvor vinteren forventes at være ovre.Den store runesten er ikke så hårdt medtaget, og kan derfor godt klare sig vinteren over og indtil der bliver lavet en varig løsning, som sikrer begge runesten.

Vand er slemt

Nationalmuseet har ved en omfattende undersøgelse påvist, at stenene er i stor fare for at blive ødelagt. Vand er gennem tiden trængt ind i stenenes hulrum. I frostvejr fryser vandet og udvider sig, så dele af overfladen kan sprænges af. Med tiden er hulrummene blevet større, når mineraler vaskes ud af stenene.

Netop fordi stenene er truet, har Kulturarvsstyrelsen taget initiativ til udskrivning af en arkitektkonkurrence om en varig sikring af de to runesten.
Der er afleveret 157 forslag med bud på, hvordan stenene afskærmes på bedste og varig vis, uden at det går ud over oplevelsen og de historiske omgivelser, som tilsammen er på UNESCOs liste over unik verdensarv.

Jelling-monumentet er ét af de tre danske kulturarvssteder, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste. De øvrige er Kronborg Slot og Roskilde Domkirke. Desuden er Ilulissat fjorden på Grønland med på listen over verdensarv.