Et af BYFOs medlemmer, Karberghus A/S ved Andreas Karberg, har købt 8 lejligheder i Bellavista til udlejning. Blandt disse var den mest originale lejlighed i hele komplekset, hvis istandsættelse nu er ved at være afsluttet, og BYFO fik mulighed for at invitere medlemmer og venner til at se lejligheden, inden den lejes ud.
Andreas Karberg fortæller om lejligheden:
“Ved fraflytningen i 2009 og efter at være beboet i mere end 70 år af samme lejer, var det som at tage et skridt ind i Arne Jacobsens funktionalistiske univers fra 30'erne, hvor alt fra det velbevarede køkken og badeværelse samt farverne og indretningen af garderobeskabene gjorde indtryk.
Lejligheden er ført tilbage til dens originale udseende fra opførelsen i 1934, i tæt samråd og med støtte fra Kulturarvsstyrelsen ved Charlotte Iversen samt med vejledning fra Varmings Tegnestue ved Anne Lene Jørgensen og arkitekt Bent Mårtensson.“
Lejligheden i nr. 127 er en af de i alt 68 lejligheder, der udgør Bellavista. Lejligheden er en tre-værelses og er på 104 kvadratmeter.
Lejligheden koster 12.000 kroner at leje om måneden - eller 65 gange så meget som lejen i 1937, der dengangvar på 2.200 kr. om året.
Læs artikel og se flere fotos i Det Grønne Område
