Regimeskft kan true kulturarv i Libyen

Det måske forestående egimeskift i Libyen og det efterfølgende kaos kan true kulturarven. Et politisk vakuum som det man så i Irak kan føre til plyndringer af bl.a. de mange antikke ruinbyer langs kysten, som alle er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det skriver Danmarks Radio.
23. aug 2011 - DR

 

Bo Dahl Hermansen, der er forsker ved Københavns Universitet, arkæolog og har rejst i Libyen udtaler til Danmarks Radio:

"Alt vil afhænge af den politiske situation efter, regimet er faldet. Opstår der et politisk vakuum med dertilhørende politisk kaos, kan det gå lige så galt, som det gjorde i Irak, hvor man begyndte at plyndre store ruinhøje. Jeg har faktisk en fornemmelse af, at risikoen kan være ganske stor," siger han til DR Kultur.

Det er blandt andet oprørernes maglende organisering og fraværet af et fælles politisk program, der udgør en trussel:

"Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor der kommer en periode med politisk kaos. Og i en sådan situation virker infrastrukturen jo mindre effektivt, ligesom myndigheder kan blive berørt af det. Det betyder, at sikkerheden omkring museer, arkæologiske lokaliteter og lignende vil blive forringet, hvilket kan resultere i plyndringer og efterfølgende udbredelse af antikviteter på markedet", siger han til DR.

Læs artikel hos DR


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget