Realdanias filantropiske aktiviteter i 2009 har i lighed med tidligere år været markante og betydende for udviklingen i det byggede miljø bredt i Danmark. Realdania er involveret i mere end 500 filantropiske projekter til en samlet projektøkonomi på 16 mia. kr. Realdanias andel udgør 8,7 mia. kr.
Årets samlede resultat af den filantropiske virksomhed blev en udgift på 575 mio. kr. I 2008 var beløbet en udgift på 1.159 mio. kr. Nedgangen i de samlede bevillinger fra 2008 til 2009 skal ses i lyset af finanskrisen. Den filantropiske aktivitet har i 2009 primært været målrettet udvikling, sikring og færdiggørelse af de igangværende projekter.
De kommercielle investeringsaktiver på i alt 20,2 mia. kr. er ved årets udgang placeret i 37 porteføljer. Der er i løbet af året sket en yderligere spredning af investeringsaktiverne. Alene i 2009 er der etableret 10 nye porteføljer fordelt på fem nye obligationsporteføljer, fire nye aktieporteføljer samt én ny ejendomsportefølje. Årets investeringsafkast udgør i alt et overskud på 6,6 mia. kr., svarende til et afkast på 45,5 % mod et underskud på 13,7 mia. kr. året før (-45,6 %). Det samlede resultat af investeringsvirksomheden udgør et overskud på 6,5 mia. kr. mod et underskud på 13,7 mia. kr. i 2008.
Samlet set blev årets resultat for Realdania et overskud på 5,9 mia. kr. efter skat. Det tilsvarende resultat var -14,7 mia. kr. i 2008. Egenkapitalen udgør herefter 19 mia. kr.
Realdania valgte i første halvår 2009 at prioritere sikring og færdiggørelse af allerede igangværende filantropiske projekter frem for igangsættelse af nye. I sidste halvår har der også været fokus på igangsættelse af nye, mindre og mellemstore projekter spredt rundt i landet med sigte på at udvikle og forbedre det byggede miljø. Der blev i 2009 igangsat 114 nye projekter, hvoraf godt 50 har relation til et eller flere af Realdanias tre særlige indsatsområder: Sundhed og social bæredygtighed, Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed samt Forstæderne i forvandling.
Eksempler på nye filantropiske aktiviteter:
Læs pressemeddelelse hos Realdania
