Politiken har blandt andet sendt spørgeskemaer til danske arkitekter og bl.a. fået svar fra 300 arkitekter med konkrete erfaringer fra Realdania projekter, hvoraf langt størstedelen svarer at de er glade for, at Realdania findes. Men flertallet svarer også, at Realdania har for meget magt over dansk byggeri og byudvikling, og at Realdania kun burde støtte og ikke styre projekter.
Den ansvarshavende redaktør på fagbladet Arkitekten, Keld Vindum, siger til Politiken at Realdanias magt mere og mere ligner et samfundsproblem.
»Realdania er blevet så store, at man simpelthen er nødt til at beskæftige sig med, at der er en magtkoncentration. De er blevet en parallelinstitution, som har magt til at udfordre statslig og regional planlægning. Deres indsats har en styrke, som betyder, at man må diskutere, om der burde være mere demokratisk kontrol«, siger han.
Fra Realdanias side er administrerende direktør, Flemming Borreskov, lidt overrasket over at arkitektstanden føler sådan, men lægger også vægt på at Realdania er forpligtet til at tage ansvar for de uddelte midler:
»De fonde på verdensplan, der arbejder med effektiv filantropi, gør, ligesom vi gør. Pointen er, at når vi deler mange penge ud, har vi ansvar for, at de penge bliver brugt fornuftigt. I øjeblikket har vi 510 igangværende projekter. I 147 af dem sidder vi i en form for arbejdsgruppe, en styregruppe eller i en bestyrelse. Vi går ind, hvor vi føler, vi kan gøre en forskel«.
