Affredninger?

Flere af spørgsmålene handler om hvorvidt den forestående fredningsgennemgang vil betyde affredning af mange bygninger, bl.a. set i lyset af at det må forventes at mange af de tidligere B-fredninger ikke kan leve op til de nuværende fredningskrav. Til dette svarer ministeren:

Det er ikke et formål med gennemgangen, at der skal ske affredninger. Der skal ske en registrering og beskrivelse af bygningernes fredningsværdier og tilstand. Affredning af en bygning vil kun kunne komme på tale i tilfælde, hvor det viser sig at en bygning har mistet de bærende fredningsværdier, og at det ikke meningsfyldt lader sig gøre at reetablere disse.

I et andet svar oplyser Kulturarvsstyrelsen, at det ikke er muligt at fremkomme med oplysninger om antallet af eventuelle affredninger på nuværende tidspunkt.

Kulturudvalget har, også på foranledning af flere høringssvar, spurgt om den forventede provenu-gevinst for kommunerne i forbindelse med affredning af en række bygninger. Ministerens svar er her lettere intetsigende, men svært at være uenig i:

Hvor stort det øgede skatteprovenu for kommunerne bliver, vil afhænge af omfanget af affredninger.

Differentierede fredninger?

Flere af spørgsmålene fra Kulturudvalget er foranlediget af de mange høringssvar, der foreslår et differentieret fredningssystem, bl.a. for at sikre at man f.eks. ikke skal skal affrede mange bygninger med en historisk facade, men med et mindre bevaringsværdigt interiør. Bl.a. Foreningen Straatag, BYFO og Bygningskultur Danmark har foreslået dette.

Ministeren svarer:

Således som lovforslaget er udformet, ændres der ikke ved den gældende ordning, hvorefter der findes én fredningskategori. Men med forslaget om en fredningsgennemgang og en udvikling af fredningsbeskrivelserne, lægges der op til - i videre omfang end tilfældet er i dag - at anvende differentierede beskrivelser af de fredede værdier i en bygning.

Der kan ved fredningsgennemgangen vise sig at være bygninger, som ikke længere opfylder lovens kvalitative krav til arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, og hvor det, efter en arkitektonisk og kulturhistorisk faglig bedømmelse, ikke er muligt at retablere disse. I sådanne situationer kan det komme på tale at foretage en præcisering af fredningen eller helt at affrede en bygning.

Det kommunale ansvar?

Flere har stillet spørgsmål til kommunernes ansvar for de bevaringsværdige bygninger - et ansvar som de ifølge flere af bygningskulturens organisationer ikke lever op til.

Ministerens svar:

Som opfølgning på rapporten om bygningsbevaring vil der også ske en forstærket indsats i forhold til kommunerne. Dette er bl.a. projektet ”Bygningskultur 2015” et udtryk for, hvor Kulturarvsstyrelsen, Realdania og Kommunernes Landsforening arbejder sammen om en øget satsning for de bevaringsværdige bygninger. Projektet vil udvikle og opbygge ny viden, metoder og værktøjer til fælles håndtering af de bevaringsværdige bygninger. Det vil tillige indeholde forsknings- analyse- og formidlingsaktiviteter. Projektet har et samlet budget på 78,5 mio. kr.

En kulturarvsfond?

Som vi har skrevet om her på portalen har Poul Himmelstrup i sin nye bog "Fredning og Bevaring" foreslået at man oprettede en Kulturarvsfond, i stil med stormskadefonden, som skulle modtage et årligt beløb på ca. 20 kr. fra hver dansker, hvilket ville give en stor pulje der kunne søges af ejere af de bevaringsværdige bygninger. Dette forslag er også blevet forelagt ministeren som svarer:

For så vidt angår forslaget om etablering af en kulturarvsfond har Kulturarvsstyrelsen forelagt dette for Skatteministeriet, som har vurderet, at den skitserede bidragsmodel er en skattemæssig (fiskal) afgift, der derfor ikke må indføres under skattestoppet.

Se samtlige spørgsmål og svar på Folketingets hjemmeside