På besøg i kongens bryghus

Chr. 4.s Bryghus på Slotsholmen er en af de ældste og mest imponerende bygninger i Hovedstaden. Med et tegltag som er blandt landets største og 6 kæmpe åbne lofter, er det en særlig oplevelse at besøge huset. Bygningskultur Danmark fik lov til at komme indenfor og talte med Annette Straagaard, Chef for Kulturprojekter hos Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, om planerne for bygningen, der lige nu henstår næsten tom og ubenyttet.

1. dec 2011 - Bygningskultur Danmark

Chr. 4.s Bryghus. Foto: Wikipedia Commons.

Bryghuset er oprindeligt en del af Københavns befæstning, hvilket man tydeligt kan se, når man bevæger sig ind i husets kasemat. Bygningens nederste etage, der stammer fra ca. 1608, hvor Chr. 4. lod en hjørnebastion opføre, har 2,5 meter tykke mure og den karakteristiske pileform afslører husets formål. Som det ofte sker med forsvarsværker blev konstruktionen dog hurtigt forældet:

"Artilleriet udviklede sig så man kunne skyde længere og længere med kanonerne. Det betød at bastionen allerede 10 år efter opførelsen mistede sin militære betydning. Bag forsvarsværket blev der derefter fyldt op og etableret en ny flådehavn med Provianthus og Tøjhus", siger Annette Straagaard fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen).

Kassematten under Bryghuset. Bagerst den originale, men medtagede, "Krinsen" fra Kgs. Nytorv, som opbevares her. Foto: BDK.

Kulturarvsstyrelsen har i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme netop kortlagt de bærende fredningsværdier i bygningen, som led i den store gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark frem til 2015. En væsentlig del af lige præcis denne bygnings værdi ligger netop i de skiftende anvendelser. Efter at den blev opgivet som forsvarsværk, blev der konstrueret et mægtigt tagværk med spidsgavle og skiffertag, og bygningen blev til Chr. 4.s Bryghus. Efter en brand i 1767 genopførtes bygningen, stort set i den form den har i dag, og anvendtes derefter som pakhus og indtil 1998 som magasin for Tøjhusmuseet. Siden da har Bryghuset stået tomt.

Tjæremærkerne på stolperne angiver lastekapaciteten. Foto: BDK.

Det er imponerende at bevæge sig gennem de 6 åbne loftsplan, der befinder sig over kassematten. Stolper, kopbånd, dragere, bjælker og spær er alle synlige og vidner om konstruktionens styrke og skønhed. På 1. loft kan man se tjærede bånd på stolperne, der sandsynligvis angiver, hvortil kornet kunne lastes.

Foto: BDK.

Lige nu står bygningen stort set ubenyttet hen. Der er hverken vand eller varme i huset og det er vanskeligt at indlægge uden at kompromittere bevaringsværdierne. Det gør det vanskeligt at finde lejere til stedet.

Der er dog planer om at bygningen skal åbnes for offentligheden i slutningen af 2012, når man er færdig med en meget omfattende brandsikring af de 8000 m2. Og man kan godt begynde at glæde sig til at få adgang til både kasematten og de 6 lofter.

Foto: BDK.

Sideløbende undersøges mulighederne for at Københavns Museum eventuelt kan indrette sig i Bryghuset. Museet har brug for mere plads, og de er samtidig begejstrede for Bryghusets muligheder.

"Et bymuseum, som indretter sig så bygningens fredningsværdier fastholdes og forstærkes kunne blive et fantastisk trækplaster for København og Danmark og samtidig være med til at styrke Slotsholmen som attraktion og museumsø" siger Annette Straagaard.

Er der et sted som er lukket for offentligheden, som du gerne vil høre om og se billeder fra? Så skriv til Bygningskultur Danmark på jdh@bygningskultur.dk - så prøver vi at få adgang.

Del på Facebook