Nyt nummer af By & Land

Det nye ummer af By & Land sætter fokus på borgerindflydelse på bevarinsgsindsatsen, og det store arbejde som ildsjælene rundt omkring lægger: Men bladet får også plads til et interessant interview med formanden for Æstetisk Råd, Jeb Loft.
7. okt 2011 - Bygningskultur Damark

 

BL92.JPG 

På lederplads tager Landsformand Bent Falk fat i den bygningskulturelle arv fra velfærdssamfundet; de mange etagebyggerier, villaer og parcelhuse, der blev bygget i årene 1950-1980. Denne bygningsmasse er udsat for en stor renoveringsindsats og Landsforeningen opfordrer derfor medlemmer og andre borgere til at være opmærksom på om bevaringsværdier er ved at gå tabt, de steder hvor der er eksemplariske og autentiske bygninger fra perioden.

Karen Margrethe Olsen, formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, skriver i en længere artikel om hvad der foregår i en lokal bevaringsforening. I Præstø har man bl.a. været involveret i et pilotprojekt, hvor man har fotoregistreret de fredede og bevaringsværdige bygninger i bymidten og gjort dem tilgængelige i FBB-databasen i et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Derudover er Præstø et sted hvor bølgerne ofte går højt i forbindelse med indsatsen for at bevare bygningskulturen, hvilket betyder at foreningens medlemmer fra tid til anden bliver stemplet som nørder, kværulanter, gammeldags og uanstændige.

I denne september udgave af By & Land opfordres læserne også til at give deres mening til kende om bladet i en online undersøgelse på foreningens hjemmeside. Gå til læserundersøgelse.

Bliv medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og få bladet By & Land


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget