På Gyldendal er bogen Holmen - Fra flåde til folk af Frank Allan Rasmussen udkommet.
Holmen i København var i 300 år et lukket, militært område, en by i byen, og netop derfor er tiden mange steder gået let hen over de mange pragtfulde bygninger. Selvom Holmen efter åbningen i begyndelsen af 1990’erne har undergået en total forvandling, finder man her stadig adskillige eksempler på noget af det bedste indenfor dansk arkitektur, og nogle af danmarkshistoriens mest dramatiske kapitler har udspillet sig på dette sted.
Bogen beskriver Holmens og flådevæsenets historie gennem 300 år fra anlæggelsen af Nyholm i 1690'erne frem til indvielsen af Operaen i 2005. Bygninger og militære institutioner beskrives, og der berettes bl.a. om Slaget på Reden og erobringen af flåden.
