Grøndalsvænge kender de fleste Københavnere nok som den rækkehusbebyggelse man ser på den trafikerede Hillerødvej i Vanløse, når man bevæger sig fra Brønshøj til Nørrebro. Fine murstenshuse med små velplejede haver - både rækkehuse og fritliggende huse.
Foreningen blev dannet i 1911 på foranledening af en journalist, H. Lundbeck, der i en artikel i Socialdemokraten, reagerede på de kolonihaver, der var skudt op i byens periferi og kritiserede det forhold, at det var højst usikkert om folk kunne beholde disse haver og på hvilke vilkår. Han opfordrede i stedet til, at man fik dannet nogle haveforeninger af mere permanent karakter. Det blev starten for Grøndalsvænge.
Det blev arkitekterne Jesper Tvede og Poul Holsøe, der kom til at tegne foreningens huse, der i dag betragtes som nogle af de fineste eksempler på Bedre Byggeskik - en bevægelse kendetegnet ved enkle huse, simple materialer og håndværksmæssigt gode løsninger og uden de nationalromantiske og historistiske unoder, som var en del af bygningsstilen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Bogen "Grøndalsvænge - En Hundredårig Haveboligforening i Købenavn" er udgivet i nledning af 100-året for foreningen. Bogen kan købes hos her.
Læs mere om Bedre Byggeskik bevægelsen
Bygningskultur Danmark og Foreningen for Bygnings- og Landsskabskultur afholder den 12. oktober et beboermøde i foreningen Grøndalsvænge. Læs mere.
