Stouby Mølle er oprindelig opført i 1750, men blev efter en brand genopført i 1790 og står i dag som et historisk vartegn på egnen. Møllen er en af de sjældne stubmøller og den eneste, hvor et stjernehjul driver 3 kværne. Den er samtidig blandt de bedst bevarede i Danmark. Desuden er den teknisk set den mest veludviklede stubmølle i landet, da man kort efter dens opførsel gik over til den hollandske mølletype.
Sydfalster Kommune, i dag Guldborgsund Kommune restaurerede møllen med støtte fra bl.a. Realdania efter den overtog møllen i 1984. I 1987 overdrog kommunen drift og vedli-geholdelse af møllen til Stouby Møllelaug, der sørgede for at afslutte restaureringsarbejdet og gennemføre bestemmelserne i fredningsdeklarationen.
Møllen er fuldt funktionsdygtig og fungerer, takket være en samling aktive ildsjæle, som både turistattraktion og som historisk vidnesbyrd i bl.a. lokalhistorisk undervisning. I den forbindelse er møllen åben for offentligheden 4 dage om ugen i sommerperioden.
Møllen trænger til en kærlig hånd og får nu en omgang svensk trætjære og er på den må-de et mønstereksempel på møllevedligeholdelse, så den som fredet bygningsarv også fremover kan bruges aktivt og samtidig pryde området som historisk seværdighed.
