I deres fredningsindstilling skriver Landsforeningen bl.a.:
Friis & Moltkes bygning er et godt eksempel på, hvorledes et stykke moderne arkitektur kan tilpasse sig et sårbart bymiljø. Det store volumen formidler på nænsom vis overgangen mellem den ældre bykerne og den moderne bystruktur. Bygningens placering på kanten af Højbyen og dens formidling af Højbyens lille skala mod J. Hagemann-Petersens store skala er et elegant og stærkt greb, der formår at fremhæve både Højbyen og bygningen. Friis & Moltke har forstået konteksten, og med deres bygnings placering har de skabt et veldefineret gaderum i Munkesøgade.
De betragtninger er Ejvind Bitsch, den lokale formand for bevaringsforeningen i Kalundborg ikke enig i. Han mener at den brutalistiske stil er uæstetisk og at en fredning desuden vil være en stor belastning for kommunen, som skal søge om tilladelse til enhver ændring, hvis ferdningen bliver en realitet.
Desuden mener han ikk,e at der er mange i Kalundborg, der bryder sig om hallerne:
- Det er svært at kombinere æstetik og Kalundborg Hallerne, men realistisk set må vi leve med dem, siger Ejvind Bitsch til dagbladet Nordvestnyt.
