Det Særlige Bygningssyn udtaler, at "Lo-skolen og omgivelser (1969 med tilbygninger 1974-1987 af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen samt Jarl Heger og af landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt), beliggende Gammel Hellebækvej 70, matr.nr. 61a Helsingør Overdrev, Helsingør Kommune har de fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg, der er under 50 år gammel.

Formål

Formålet med fredningen af Lo-skolen er at sikre, at særlig den ældste del af skolen opretholdes med de detaljer og overflader, som den er opført med og dermed medvirke til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som hele tiden har kendetegnet al vedligeholdelse og alle ændringer på bygningerne. 

Arkitekturhistorie

Lo-skolen er tænkt og opført i årtierne efter 2. verdenskrig, som ofte betegnes som dansk arkitektur og designs ”guldalder”. Her blev opført byggerier, som sammen­fattede den skandinaviske funktionalisme med inspirationer fra rejser til udlandet og især fra nyere byggeri i USA og - som her – traditionelt japansk byggeri. 

Miljømæssig værdi

Skolen er placeret i et åbent terræn med en storslået udsigt til Øresund mod nord og med en slette mod syd. Sletten mod syd er friholdt for bebyggelse, hvilket gør grænsen mellem det bebyggede og den omgivende natur meget udtryksfuld.

  Kulturhistorisk værdi

Lo-skolen er en tidlig repræsentant for de mange nye skoler og højere læreanstalter m.m., der indgår som en væsentlig del i udviklingen af velfærdssamfundets mål om etablering af en højtuddannet og fleksibel arbejdskraft.

Endvidere repræsenter Lo-skolen en manifestation af arbejderklassens organisation, som her ville videregive både den bedste læring og de bedste af samtidens kunstneriske oplevelser til sine medlemmer. Skolen kan betragtes som en eksemplificering af det socialdemokratiske idealsamfund.

Arkitektonisk værdi

Lo-skolen er i sin overordnede arkitektoniske disponering meget let opfattelig med de tre egetræer og Foredragssalen centralt placeret bebyggelsens midte. Dette læringsmæssige centrum markeres samtidig som anlæggets højeste del omgivet af bygningernes tagflader med faldende højder mod det omgivende landskab.

Samme landskab er med gårde og stræder nænsomt inddraget mellem bygningsvolumenerne, hvor der ofte er skabt en næsten umærkelig overgang mellem ude og inde.

I øvrigt er anlægget ud- og indvendigt kendetegnet ved anvendelsen af få og robuste materialer, ofte anvendt i gennemtænkte, enkle og raffinerede løsninger.

Med sine konsekvente arkitektoniske udtryk og den integrerede kunstneriske udsmykning hæver Lo-skolen sig blandt de bedste af samtidens skole- og institutionsbyggeri, og er samtidig et fremragende eksempel på traditionel japansk arkitekturs inspiration til dansk bygningskunst.

Bærende fredningsværdi

Bygningssynet finder, at skolens klare afgrænsning mod plænerne mod syd og nord er en bærende fredningsværdi, og at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de ældste dele af Lo-skolen. Her lægges især vægt på samspillet mellem bygningskompleks og landskab, landsbyidéen samt de synlige konstruktioner og det bevidste materiale og farvevalg.

Videre finder Bygningssynet de rå og samtidig raffinerede løsninger af f.eks. lamper og reoler til ølkasser har bærende fredningsværdier. Ligesom buffetborde og spiseborde med drejeskiver i spisesalen er med til at beskrive skolens særkende og blivende værdier.

Samtidig finder Bygningssynet, at alle bygningers oprindelige materialeholdning skal respekteres. 

Endelig finder Bygningssynet at følgende kunstværker indgår som en integreret del af arkitekturen og er at betragte som ’fast inventar’. Det drejer sig om Henning Damgaard-Sørensens trinformation i den store indgangstrappe, de to store reliefformede tremmevægge, hans flisegulv og den lyseblå jernskulptur i Panoptikon-rummet, hans lofter i Konferencesalen og i Øresundssalen, samt Murankeret i trapperummet til E-fløjen. Videre indgår vandbassiner og skulpturer af Jens Flemming Sørensen i Skulpturgården som ’fast inventar’.

Anbefalinger

Bygningssynet anbefaler, at fremtidige bygningsændringer fastholder skolens oprindelige idégrundlag samt den enkle materialeholdning og den høje kvalitet. Videre anbefaler Bygningssynet at der udarbejdes en manual for kommende udvidelse og ændring af skolen.”   

Høring

Bemærkninger herom kan sendes til Kulturarvsstyrelsen. Bemærkningerne skal være modtaget senest den 21. marts 2011.