Kursus i Bygningsbevaring i Raadvad

På Center for Bygningsbevaring i Raadvad afholdes frem til sommeren 2011 et kursusforløb, hvor tekniske rådgivere, arkitekter, byggesagsbehandlere, håndværkere og andre med interesse for bygningskultur får mulighed for at lære mere om bygningsbevaring i teori og praksis.
27. aug 2010 - Bygningskultur Danmark

 

Kursusrækken består af 4 delforløb og strækker sig over i alt 17. kursusdage hvor man kommer omkring både fredningspolitik og planlægning, konstruktion, energiforbedringer, restaurering, materialer, teknikker og mere.

Til informationsmødet om kursusforløbet fortalte Centerleder Arne Høi og Kursusleder Anne Lindegaard om både centrets historie og målet med de 17 kursusdage. Væsentligt på kursusforløbet er det at teori og praksis knyttes tæt sammen, og at alle får mulighed for at se, og måske også i det små forsøge sig med, arbejde hos stenhuggeren, malerværkstedet, billedskæreriet eller et andet traditionelt kunst- eller restaureringshåndværk.

Billedskærerværksted2.jpg

Dette kan lade sig gøre fordi en lang række værksteder er tilknyttet stedet. Raadvad Stenhuggeri, Billedskærerværstedet, Raadvad Smedie og Flemming Jensens maler- og dekorationsværksted er blandt de firmaer der har hjemme i Raadvad og som aktivt inddrages i kursusforløbet.

Stenveærksted2.jpg 

Derudover underviser medarbejdere fra Kulturarvsstyrelsen på alle kursusdage og vil som fast programpunkt gøre rede for deres holdning og praksis i forhold til de enkelte emner. "Det overordnede mål er at klæde deltagerne bedre på til at træffe de valg, opgaverne byder på. Der er ikke entydige løsninger, når det handler om restaurering. Det er altid et spørgsmål om holdninger. Derfor går begrebet bevaringsværdi og diskussion af forskellige restaurerings-principper igennem hele forløbet," siger souschef og arkitekt i Kulturarvsstyrelsen, Birte Skov. 

Smedje1.jpg

Første kursusdag er den 16. september og som deltager kan man vælge at følge hele forløbet eller kun at deltage i et af de fire delforløb eller måske bare i en enkelt kursusdag. Efteruddannelsen arrangeres af Kulturarvsstyrelsen, Center for Bygningsbevaring & Arkitekternes Efteruddannelse.

Se hele kursusprogrammet hos Center for Bygningsbevaring


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget