"Igen i år er der glædeligvis stor spændvidde blandt de arkæologiske fund," siger kontorchef Henrik Jarl Hansen, der dog ikke vil pege på et bestemt fund som "det bedste, til Kulturarvsstyrelsen.
I stedet understreger han hvor værdifuldt det er, at man efterhånden har flere "ikke-destruktive" metoder til rådighed, som muliggør nænsomme fund. Der er på listen 3 eksempler på opdagelser gjort på denne måde, nemlig luftfotografi ved "Ørre", georadar og magnetometer ved Rispebjerg og endelig analyser og konservering i forbindelse med Hammerum pigens dragt.
Nummer 4 på den ikke rangordnede liste er en guldring fundet af en fisker ud for Vordingborg i Storstrømmen, der som navnet antyder har stærk gennemstrømning. Der er tale om en helt enestående vikinge-guldring fra starten af 800-tallet. Strækningen var en del af de driftige vikingers hovedfærdselsåre mellem datidens metropoler Hedeby i Slesvig og Birka i Mellemsverige.
Se hele top 10 listen hos Kulturarvsstyrelsen
