Blandt andet siger siger arkæolog og konsulent i Kulturarvsstyrelsens bevaringsafdeling Lea Meistrup-Larsen:

»Man må ikke gå ind og plante træer, det er forbudt. Man må heller ikke gå ind og ændre en gravhøjs tilstand. Men at højen naturligt springer i skov, er der jo ingen, der kan klandres for; der kan vi bare henstille til ejeren eller kommunen, at man skærer vegetationen ned«.

Men hvis først der er træer på en gravhøj, skal man omvendt ikke tynde ud i en bastand af træer på en høj, fordi enkeltstående træer er mere udsatte ved stormvejr, og vil forvolde store skader, hvis di hives op med rødderne ved en storm.

Politiken skriver at et andet problem er, at havet de seneste 40 år har ædt sig hurtigere og hurtigere ind på kyststrækningerne – de såkaldte kysterosioner. Et eksempel er fra Nordjylland, hvor man i 2008 måtte rive den 800 år gamle Mårup Kirke ned, få meter før den skred ned ad skrænten.

Men andre steder end Danmark er endnu værre stillet siger Anne Nørgård Jørgensen, der er arkæolog og konsulent i Kulturarvsstyrelsens afdeling for fortidsminder.

»Bortset fra stormene, som er blevet værre, og øget nedbør og kysterosioner er vi heldigere stillet herhjemme end resten af verden. Men man kan ikke løbe fra, at permafrosten i Grønland smelter – og det går rimelig hurtigt. Den rummer jo redskaber og bopladsfund fra de inuitter, der har boet i området gennem 4.000 år, og så længe de ligger i permafrosten, er de bevaret, men når den smelter, river vandet hele det kulturlag med sig. Så der er grund til alarm«.

Læs artikel i Politiken