Kronik: Flyt Udkantsdanmark til byerne

Direktør for Golden Days, Ulla Tofte, foreslår i en kronik i Berlingske at man dropper det kunstige åndedræt til landdsitrikterne og i stedet inviterer medborgerne fra Udkantsdanmark ind til byerne, hvor der er brug for dem.
27. okt 2010 - Berlingske Tidende

 

"Jo før vi erkender, at det primært er hovedstaden, der skal trække væksten og velfærden i Danmark, desto bedre." skriver Ulla Tofte og foreslår at man i stedet bruger udviklingmidler på at skabe attraktive byer, der både kan tiltrække borgere fra landet og veluddannede udlændinge.

Hun pointerer at udviklingen i vores hovedstad i århundreder er sket i ryk skabt af magtfulde mænds planer eller tidernes gunst og ugunst. Men lige nu synes tiden at arbejde imod København, selv om der i den grad er behov for udvikling:

"Men nu er luften ved at gå af ballonen. En fatal blanding af lige dele lavkonjunktur og leflen for vælgere i randområderne gør, at politikere tøver med at fortsætte udviklingen af København. Nu er turen kommet til Udkantsdanmark. Som under Maos kulturrevolution er storbyen blevet fjenden, mens politikerne kaster kærligheden på landområderne. Men København er en del af løsningen."

Læs hele kronikken i Berlingske Tidende

 

 


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget