Klar til nye elever på Center for Bygningsrestaurering

Center for Bygningsrestaurering i Odense startede efteruddannelseskurser i 2007 og det første hold af håndværkere, der fik diplom som restaureringshåndværkere blev færdige i februar 2010. Fra september starter endnu et hold.
30. jul 2010 - Bygningskultur Danmark

 

sde.jpg 

Afgang 2010. Foto: Bygningskultur Danmark.

”Uddannelsen dækker et behov for håndværkere der skal restaurere og vedligeholde særligt de bevaringsværdige og fredede bygninger” siger projektleder Mogens Victor Andersen fra centret. Uddannelsen er kommet i stand som et samarbejde mellem byggeriets organisationer og den gennemføres som 6 moduler af hver 5 ugers varighed fordelt over 3 -4 år.

Det særlige ved uddannelsen er det tværfaglige, hvor man kommer til at arbejde sammen med bygningshåndværkere fra andre byggefag om løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen omhandler bygningsanalyse og opmåling, byggeskik og stilarter, teoretiske og praktiske øvelser og opgaver, studieture og meget mere.

Kurserne er tilrettelagt for bygningshåndværkere og projekterende med interesse i bygningsrestaurering og har fokus på de håndværksmæssige discipliner.

"Vi starter løbende nye hold og næste gang er d. 6. september 2010, så der er en chance for at blive bedre kvalificeret til restaureringsopgaver", siger Mogens Victor Andersen.

Læs mere om uddannelsen og om optagelse på efteruddannelsen inden for bygningsrestaurering og byfornyelse. 


Del på Facebook
Skriv en ny kommentar
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar
Der er 0 kommentarer til indlægget